Laaang ferie :)

Så kalder hverdagen igen…

Vi har holdt en ekstra lang juleferie i år. Først jul og Nytår i selskab med Martins familie. Hold da op hvor fik vi set og oplevet en masse. Nu har vi set endnu mere af Dubai, men har også været i Abu Dhabi og Al Ain. Det er to andre Emirater, ud af de 7 Emirater der sammen med Dubai udgør De forenede arabiske Emirater.

Den 7. januar fløj vi til Hurgada i Egypten og mødtes med min familie. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været samlet, det var så dejligt at se Irenes islandske famile, Merethe og famile – og selvfølgelig mor og far. Vi havde en skøn ferie med masser af venlige mennesker, god mad og en dejlig bådtur. Dog var der noget koldt, selv for de kolde nordboer 😉
Bemærk den smukke håndklæde-kunst…

Nu er hverdagen så startet igen. Leonora og Valdemar startede i skole igen i tirsdags, og er kommet igennem ugen rimeligt smertefrit. Jeg var noget bekymret for hvordan det ville være at starte op igen. Om vi mon skulle starte forfra. Men det er gået ok – lidt småutilfredshed i tirsdags, men ellers en ok stemning.

Onsdag fyldte Leonora 11 år. Den store, dejlige pige 🙂 Vi havde besøg af Marie og drengene til fødselsdagskaffe (vidunderligt at have dem så tæt på, at de kan komme en onsdag eftermiddag) Og så havde hun bestemt vi skulle ud at spise på Chili’s, hvilket vi var – og de sang fødselsdagssang for hende og kom med fødselsdagskage, ganske som hun havde håbet.

Lignende indlæg

  • Dagens udfordringer

    Ja, tirsdag er jo en dejlig dag. Midt i ugen, kun to dage tilbage til weekenden. Valdemar har svømning og art, så han er veltilpas. Leonora har noget gruppearbejde i musik, som hun synes er rigtig træls, men afleveringen i morges gik uden problemer. Så med fornyet energi gik jeg i gang med vinduesvask (jeg…

  • Indkøb

    Nå, ja… Til jer, der er bekymrede for, om vi kan købe ordenligt mad, i rigtige butikker. Her er så et billede af vores nærmeste supermarked, Spinney’s. De har, som i kan se, et stort udvalg af al slags mad. Også svinekød i den særlige “non-muslim” afdeling. Spinney’s ligger i et lille center med andre…

  • Pyller mor??

    Jeg ved godt at jeg er en høne – mor. Jeg får det fysisk dårligt, når mine børn ikke trives og er glade. Jeg har ondt i maven, kvalme, sover ikke, spiser ikke. Det er ren elendighed. Derfor har det ikke været nogle sjove dage, det sidste stykke tid. Valdemar har været meget træt af…

  • IKEA marathon

    Hmmm… Selvfølgelig er der en IKEA i Dubai. Indrettet fuldstændig som den i Aalborg, Århus eller sikkert alle steder i verden. Trygt og sikkert – du ved, hvad der er på hylderne, kender kvaliteten og kan holde en pause og få kødboller. Så er det da som det skal være! Vi har jo fået et…