Optakt til jul

Vi har fået besøg til jul. Martins forældre, Henning og Rita. Og Martins søster, Mette, med familie – Konstantin, Theo og Eva er kommet den 15. december.

Det har betydet at vi har været vældig ude at se seværdigheder. Vi har været i Dubai Mall, de har alle været i Bujr Khalifa, set Mall’et, spist på restaurant mens vi så på Dubai Fountain. Vi har fået købt de sidste julegaver og har fået handlet ind til at holde en rigtig jul.

Fredag var hele familien ude og køre på ATV’er, både voksne og børn synes vist det var sjovt. Vi har været i plantecenteret og vi har fået en løve i julegave 🙂

I går var vi i Abu Dhabi, hvor vi så den store moske (Grand Mosque) og var i Ferrari World. I dag så vi Dragon Mart, og i morgen tidlig skal vi til kamel væddeløb fra morgenstunden, før vi skal holde jul.

Vejret er stadig dejligt, så vi skal nok også nå en tur i poolen før julemanden står på bordet.

Håber I alle har det godt, og er begyndt at være klar til juleaften.

Mange varme hilsner fra os alle
Kirstine

Lignende indlæg

  • Kaffe????

    Hvor er det dejligt at have veninder hernede, der giver sig tid til at hyggesnakke lidt. Således har jeg i dag drukket morgen kaffe med Marie (ude på terrassen – Jubii) og kaffe med Carina før vi afhentede børn. Men dejlig er aftenen dog også nu, Martin er endnu ikke hjemme (kl 21.45), men ungerne…

  • Al ain zoo

    Vi har været så heldige at vi har besøgt to andre Emirater inden for de sidste to uger. Vi har set Abu Dhabi Grand Mosque (og fået gode ideer til, hvad vi gerne vil se mere i Abu Dhabi). Og kørt til Al Ain, hvor vi var i den store og flotte zoologiske have. Vi…

  • Nød lærer….

    …græsenke og datter at binde slips??? Ja, det var så ugen, hvor vi fik vores ting lørdag og Martin rejste til Danmark søndag. Så der stod vi søndag morgen, og skulle i uniformen. Og vi kunne ikke binde slips. Så tak til App store, hvor vi kunne finde op til flere gratis applikationer og fik…