Lektier..

Man kan jo gøre det med lektier på mange måder. På vores skole gøres det sådan at de hver torsdag (som jo er sidste skoledag før weekenden), får de staveord og noget IMaths (matematik opgaver online) for. Det bliver udsendt på vores intranet, hvor vi så finder homelearning under børnenes yeargroup.

Børnene er inddelt i stavegrupper efter niveau, hver årgang er inddelt i tre grupper. Derfor har Leonora 20 (den sværeste gruppe på year 6), Valdemar har seks staveord (det nemmeste i year 4).

I IMaths får de nogle opgaver for, lærerne kan regulere individuelt hvad de skal have for. Der er tre til fire opgavesæt. De tager cirka 5 minutter hver. Derudover må man gerne selv finde flere opgavesæt på IMaths.

Derudover er der et talk-topic – altså noget lærerne gerne vil have børn og forældre snakker videre om derhjemme, og nogle gange nogle “optional” uge-afleveringer.

Disse ting skal så helst være lavet til om onsdagen ugen efter. Det betyder at man kan vælge at lave det hele i weekenden eller fordele ud over ugen. Derudover kommer selvfølgelig læsningen.
Der er stor forskel på, hvor meget der bliver lavet fra barn til barn (familie til familie). Nogle laver meget hverdag, andre får det overstået i weekenden og tager det så roligt i hverdagene. Vi gør nok en blanding. Tager det meste i weekenden og så lige lidt i hverdagen.

Men endelig har de deres projekter, vi har siden sommerferien haft to – så det er cirka en hver halvanden måned.

Sidste måned skulle leonora lave noget om “my Voyage into space”, hun valgte at lave en stop-motion film (tak til Friskolen), resultatet kan ses her:
http://youtu.be/_29CZXMSG-k

Valdemars projekt i denne omgang var at filme det. Så det har vi fået gjort og afleveret i dag.
Resultatet kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=WNurPET_1jQ

Lignende indlæg

  • Book World

    I Dubai Mall findes den mest fantastisk boghandel (behøver jeg at sige at den er kæmpe stor?). Børnene og jeg har været der en gang før, for at købe et par læsebøger ( jeg savner Struer Bibliotek helt vildt – men det er en helt anden historie). Så i dag, fredag (weekend her i Duabi)…

  • En dejlig torsdag

    Torsdag er en dejlig dag – det er dagen før weekend og så er det en kort skoledag (børnene er færdige kl 13.05). Men i dag var den ekstra god. Valdemar var fra morgenstunden i stjerne humør: “mor, tusind tak for morgenmad, det smagte fantastisk” (den normale havregryn med banan), han havde for første gang…

  • Skolestart…

    Leonora og Valdemar skal starte i skole på tirsdag. Der er der introduktion for nye elever (og forældre håber jeg). Jeg har fået købt alt til deres uniform: skjorter, shorts/nederdel, slips, strømper, sorte sko og gymnastiktøj. Jeg mangler dog deres hat/cap – men det er vist sådan at de skal tildeles et “hus” og så…

  • Æv æv æv

    Det gik så godt i sidste uge, men det skal åbenbart svinge lidt. Denne uge har ikke været så sjov. Søndag var særlig slem, børnene ville ikke i skole og det blev en rigtig træls aflevering med Valdemar. Hele ugen har været sådan lidt med hiv og sving, ikke den store glæde ved at komme…

  • Status efter det første halve år i "sandkassen"

    Ja, så er der gået et halvt år, siden vi satte os i flyveren den 20. august, men en enkelt billet til Dubai. Det har været et begivenhedsrigt halvt år, med store oplevelser, udfordringer, fornøjelser og fortvivlelser. Det har været en meget hård periode. Vi har grædt meget, jeg har nu oplevet hvor svært det…