Æv æv æv

Det gik så godt i sidste uge, men det skal åbenbart svinge lidt. Denne uge har ikke været så sjov. Søndag var særlig slem, børnene ville ikke i skole og det blev en rigtig træls aflevering med Valdemar. Hele ugen har været sådan lidt med hiv og sving, ikke den store glæde ved at komme afsted.

Så i morges siger jeg til Valdemar: ” I skal have svømning i første time og art i sidste time, sikke en god dag”. Hvortil han glad siger: “så er jeg i hvert fald glad i første og sidste time”. Æv , æv og æv… Så er der lige tiden fra 8.45 til 13.55 hvor han kan gå og være ikke-glad.

Nej, hvor jeg glæder mig til vi skal holde en uges ferie (kun 5+5+2=12 skoledage tilbage). Jeg håber at vi derefter kan begynde at syntes det er sjovt at gå i skole igen. Lige nu er det bare æv.

Ps: Hvis du har gode ideer til, hvad jeg kan gøre eller sige for at det skal blive nemmere eller gå hurtigere over (?) så skriv endelig…

Pps: jeg vil bare sige at jeg stadig er glad for skolen og børnenes klasselærere, og den engelsk support de får. De gør det super godt alle sammen, støtter og hjælper og tager sig godt af mine børn – og de 25 andre i klassen (og er der hver dag fra 7.15 til 15.15 – andre vilkår end i DK?)

Lignende indlæg

  • At starte i skole

    Det var med sommerfugle i maven, jeg vågnede i morges. Første skoledag. Ja, altså ikke for mig, men noget helt nyt for Leonora og Valdemar. I går var vi på besøg på skolen, så overdækkede legeområder, sportshal, musiklokaler, dramalokaler. Og selvfølgelig klasselokalerne for 4G og 6 C. Her er der 5 klasser i year 6,…

  • Dadel dyrkning

    Her står rigtig mange dadel palmer hernede. Først på foråret blomstrede de, og nu er de begyndt at blive bundet op – så de kan blive modne til høst. Det er noget vi kigger meget på – og nu kan du også lige få chancen for at se, hvad der sker her.

  • Mall of Emirates

    I går fik jeg lavet UAE kørekort. Og i denne uge har ungerne også fået deres visa. Så nu må vi alle være her og jeg må køre bil. Så i dag skulle Martin have sin bil på værksted, og vi havde lånt en anden bil som vi skulle have vurderet. Så der var ingen…

  • Skoledagen der gik

    Så gik første skoledag. Leonora har fået fire nye veninder, en australier, to englændere og en pige fra Bahrain. De havde været sammen alle de nye i year 6, og lavet quiz sammen. Emerald og onyx vandt (Leonoras hus er Emerald, deres farve er grøn, Valdemars hus er Onyx – her er farven sort. Der…

  • Sejhed

    Min datter er sej! Den sejeste person i hele verden.. Hvis hun da selv skal sige det… Sådan går det når man ikke lige ved hvad man skal skrive på sin blog, og overlader tasterne til sin førstefødte. Vi har det godt! Jeg skriver mere senere 😊