Endelig afgang

Så kom dagen – vi letter fra Aalborg lufthavn i aften kl 18:40. Vi mellemlander i København – og i morgen kl 11:55 (kina tid) lander vi i Beijing. Her står Martin og Zhou (Joe – vores chauffør) klar til at fragte os det sidste stykke til Tianjin.

De sidste dage har vi været i Lyngså, i mine forældres sommerhus. Vejret har været fantastisk, så vi har badet, været ved stranden og så har vi fået slappet af. Men også fået styr på de sidste detaljer, købt skoletasker, penalhuse, det sidste til husapoteket osv.

De sidste dage har jeg pakket – i vores nye kufferter – og i nogle ældre 😉 Heldigvis må vi medbringe 2×23 kg pr person, hvilket er nødvendigt. For vi har både slik og bøger, rejseguider og elektronisk udstyr, samt en masse tøj til flyrejsen. Vi ved endnu ikke hvornår vi får vores container i Kina. Den er kommet frem, men er i tolden. Vi overtager hus den 1. august, og håber at vi kan pakke ud før skolen starter den 13. august.

Jeg har også holdt fødselsdag, i år rundt 🙂 Jeg blev fejret to dage, med familie. Dejlige dage – med godt vejr, godt selskab og dejlig mad.

Leonora og Valdemar har haft god tid til at komme ned i gear, og har fået taget ordenligt afsked med deres skolekammerater, været sammen med venner fra Århus, Struer og Dubai. Så selv om det ikke har været muligt at se alle, har de været så godt omkring, at vi alle nu er afslappede og afklarede, – og klar til afgang.

Vi glæder os 🙂

Lignende indlæg

  • Markedsuge!

    I denne uge har jeg været med på markeder. Med alt muligt skrammel, “antik”, perler, “jade” – men fik altså kun taget billeder fra Tibei, der er grøntsagsmarkedet. Hvor de altså også har meget andet – kød, fisk, spande – og altså frøer og skildpadder. Jo, det er jo til at købe og spise 🙂…

  • 43 meter guirlande

    Så er julen også ved at komme til Kina. I hvert fald i vores lille del af Kina. I Kina fejres jul ikke traditionelt, men mange yngre kinesere er begyndt at tage julen til sig. Butikker, supermarkeder og malls pynter op, sikkert for at øge salget. Vi har pakket kasserne med julepynt ud, har fundet…

0 kommentarer

  1. Rigtig god tur til jer. Vi glæder os til at følge jeres oplevelser. Kina er jo af gode grunde helt særlig for os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *