Ankomst til Taiwan
Jeg ved godt at kontrasten ikke kunne være større. Men hold nu op – vi er stadig helt på halen over, hvor organiserede og forberedte de er her. Vores ankomst her i Taipei kunne ikke have været nemmere.

Jeg er helt med på, at vi har valgt den nemme løsning. Vi regner med, at vi skal bo her i Taipei til udgangen af 2027, altså lidt over halvandet år. Så vi skal ikke ud og bygge alt for meget rede.
Da vi så på lejligheder, valgte vi småt og nemt. Men hold nu op. Da vi ankom onsdag, var der ikke bare møbler (som vi kan få flyttet når vores egne kommer) og redte senge, men også håndklæder, strygejern, bøjler, service i skabene – og også de der små hotel-flasker med shampoo og så en fin velkomst-kurv med blomster og frugt.
Vores relocation agenter stod klar til at tage i mod os (selv om de jo ikke kunne vide det præcise tidspunkt – de havde sat tid af til at vente på os). De hjalp med at få styr på papirerne, der skulle underskrives – informationer vi skulle have. Og så var vi flyttet ind i Jasper Villa.



Torsdag skulle Martin på arbejde, men vores søde agent havde arrangeret en introduktions-tur rundt i nærområdet for mig. Så nu ved jeg, hvor det lokale frugt marked, det nærmeste supermarked og de små spændende restauranter er. Det skal udforskes mere de næste par uger.
Fredag og mandag er helligdage her (ikke påske, men children’s day og tomb-sweeping day). Så Martin har fri – og overlevede næsten en time i IKEA (der er 3 her i Taipei, og nøj, det har været savnet. IKEA er en life-safer, når man lever som os – jeg ved lige hvad jeg kan få, hvor det er placeret i butikken og hvad jeg kan forvente). Nu har jeg også et tørrestativ, så vores tøj kan blive vasket 🙂
Vi er allerede lidt bekymrede for, hvor vores ting fra containeren skal stå. Lejligheden er endnu mindre end vi huskede, og vi skal virkelig overveje, hvad vi egentlig har brug for her. Jeg håber lidt at vi kan sende noget tilbage til opbevaring (når det nu skal være her alligevel?). For vi synes egentlig at vi i store træk allerede har det vi har brug for.
Vejret er noget koldere en det vi forlod, 20 grader ved ankomst – 27 grader i går. Det har regnet og tordnet 2 nætter – men dagene har været tørre og solrige. Vores udsigt fra 16. etage er god – by og Taipei 101 fra den ene side, udsigt til park, skov og Elephant Mountain på den anden side.
Det skal nok blive godt det her – vi er landet godt.



