At bo i Dubai

Der er nogen ting, det har været nemt at vænne sig til. Nogen ting som jeg nu syntes er normalt, og så er der noget som altid vil få mig til at tænke “what???”.

Jeg er utrolig glad for vejret, jeg tror vi alle har vænnet os til at her er varmt – og sjældent regn eller dårligt vejr. Faktisk strejfede det lige mine tanker i mandags, om jeg skulle holde børnene hjemme, fordi det regnede 🙂 Regn her kan sammenlignes med den første snevejrsdag i Danmark. Der er totalkaos på vejene, og altid store ulykker – folk kan bare ikke finde ud af at køre i regnvejr (selv om vi har store biler med brede dæk) – måske virker folks vinduesviskere ikke, eller man kan ikke finde dem?

Jeg glæder mig meget over at have gartner og rengøring / stryge hjælp. Min gartner kommer tre gange om ugen, og har styr på alt i haven. Jeg skal bare nyde den, kan gå ud og drikke kaffe på terrassen uden dårlig samvittighed over et bed der skal luges. Alt er ordnet. Sindthy kommer hver torsdag og stryger alle vores skjorter ( hun stryger i cirka 2 timer), så tørrer hun støv af, støvsuger og vasker gulve i hele huset. Og så er vi klar til weekend 🙂 Det er fantastisk.

Jeg nyder at få ordnet negle, – og forleden sagde Leonora: “jeg trænger sådan til en manicure”, og jeg svarede: “ja, jeg ved det godt, jeg bestiller en tid” – det er da ikke unormalt for en 11 årig, vel?

Til gengæld har jeg svært ved ikke at se efter en Ferrari eller Lamborghini der overhaler mig på vejen. Selv om der er en del af dem. Og så forstår jeg ikke det der med guld ovenpå maden. Hvad skal det gøre godt for?

Status: vi har det godt, vejret er nu varmt. På torsdag drager vi på weekendtur til Fujairah. Vi skal bo på et resort, og bruge to dage på at slappe af og snorkle. Det bliver dejligt.

Lignende indlæg

  • |

    Weekend i Ajman

    Hjemme igen efter en perfekt, afslappende weekend tur til Ajman. Jeg havde fundet et billigt tilbud på et super hotel / ressort i Ajman, vi tog afsted torsdag og var hjemme igen lørdag. En weekend kun med afslapning, kort og hygge med mand og børn, strand, sand og vand. God mad, middagslur og gode bøger….

  • Sommerferie

    I billeder, er så her kort fra vores sommerferie 🙂 Vi har jo nydt Danmark, for en gang skyld har det jo været godt vejr i HELE sommerferien. OG så vil jeg gerne anbefale 7 ugers ferie i træk. Det er dejligt. Leonora, Valdemar og jeg har absolut intet lavet, eller i hvert fald har…

  • At cykle i skole

    Ja, lige nu har vi kun en bil – og en cykel. Så Martin kører os til skole om morgenen. Når jeg har afleveret børnene i deres klasser går jeg hjem. Der er ikke så langt, det tager en lille halv time i frisk tempo. Det vil sige at på cykel ville det jo går…

  • Mall of Emirates

    I går fik jeg lavet UAE kørekort. Og i denne uge har ungerne også fået deres visa. Så nu må vi alle være her og jeg må køre bil. Så i dag skulle Martin have sin bil på værksted, og vi havde lånt en anden bil som vi skulle have vurderet. Så der var ingen…

  • Sejhed

    Min datter er sej! Den sejeste person i hele verden.. Hvis hun da selv skal sige det… Sådan går det når man ikke lige ved hvad man skal skrive på sin blog, og overlader tasterne til sin førstefødte. Vi har det godt! Jeg skriver mere senere 😊