EcoVenture og Madinat

Så er endnu en weekend gået. Ugen er kommet rigtig godt i gang.

Leonora tog meget forventningsfuld afsted. Hun skulle på EcoVentureTrip. En tur for year 6, de skulle køre i bus ud nordpå til et andet emirat: Umm Al Quwain. Her skal de være i tre dag (to overnatninger). I dag er der vandsports aktiviteter. I morgen mountainbike, bueskydning og klatring, tirsdag teambuilding og strand og sjov. Hun er hjemme tirsdag ca kl 16. Hun glædede sig så meget, og jeg er helt tryg ved at sende hende afsted. Hun har gode veninder, gode lærere med, firmaet der laver turene er professionelle. Og så er hun jo en sej pige 🙂 http://www.ecoventureme.com/oac/acactivities.html

Valdemar var også veltilpas i morges. Han har fået sin LEGO star wars kalender, bragt fra Danmark. Så han bruger lang tid på at sidde og kigge på den. Man kan se det kribler i hans fingre. Lad os se om alle låger kan forblive lukkede til den rette dag.

Jeg er gået i gang med at planlægge ugens aktiviteter for mig. Jeg skal drikke kaffe et par gange med veninder, jeg har inviteret på kaffe tirsdag. Jeg skal have lagt de sidste gardiner op, jeg har haft håndværkere i dag til at udbedre nogle småting (toilet der løb, en vandvarmer der ikke virkede, en aircondition der larmede, nogle lyspærere der var sprunget). Sådan går en uge jo hurtigt.

Næste weekend er igen en forlænget en af slagsen – den 2. december er det nationaldag for UAE (altså Forenede Arabiske Emirater). Så alle er begyndt at pynte med flag og billeder af Khaliferne. Og så har vi en ekstra fridag den 3. december.

Denne weekend er gået med at få indkøb af de ting Leonora har med på tur: sovepose, vandsko, surfershorts, plastikbestik, fleecetrøje (som vi selvfølgelig ikke havde taget med fra DK – hvornår skal vi bruge det???).
Lørdag fik vi besøg, og det giver jo anledning til at få oplevet noget nyt af Dubai. Så vi tog på tur til Madinat. Et dejligt pænt område med en souq, og et restaurant område ned til små kanaler. Bagefter tog ungerne og jeg på stranden, det var som altid dejligt med lidt saltvand.

Lignende indlæg

  • At bo i Dubai

    Der er nogen ting, det har været nemt at vænne sig til. Nogen ting som jeg nu syntes er normalt, og så er der noget som altid vil få mig til at tænke “what???”. Jeg er utrolig glad for vejret, jeg tror vi alle har vænnet os til at her er varmt – og sjældent…

  • |

    Til far

    Jeg savner sådan at vise min have frem, og finde ud af, hvad der er hvad. Så dette blog indlæg er til min far (og mor og svigerforældre). Billeder fra vores have. Kom endelig med kommentarer, hvis I genkender en plante. Jeg kan kende citrustræet, som er magen til det, vi havde i en potte…

  • Vores hus

    Vi kommer hele tiden længere med indretningen af vores hus. Da vi pakkede, hjemme i Struer, vidste vi ikke helt hvad vi mon skulle flytte ind i, så vi smed rigtig meget ud, som vi måske godt kunne have brugt. Men så har vi fået købt nyt, som passer rigtig godt til dette hus. Lysekronerne…

  • Status for i dag!

    I dag i grove træk: Børnene og jeg blev afleveret af Martin på skolen kl 7.45. Da børnene var vel afleveret i hver deres klasse, jeg fik brugernavn og pasword til skolens intranet. Jeg gik hjem – Det tog ca 30 minutter, en god tur, lidt varmt! Jeg snakkede med vores meget søde gartner, han…

  • Sejhed

    Min datter er sej! Den sejeste person i hele verden.. Hvis hun da selv skal sige det… Sådan går det når man ikke lige ved hvad man skal skrive på sin blog, og overlader tasterne til sin førstefødte. Vi har det godt! Jeg skriver mere senere 😊