Eid, ferie og skoleprojekt.
Vi har jo ferie, Eid er netop overstået, helligdag torsdag og søndag, så Martin havde for første gang i meget lang tid fire sammenhængende fridage, som vi kunne nyde sammen. Ungerne har fri indtil næste søndag, og vi nyder også at få en pause fra hverdagen, lige trække vejret og blive klar til endnu en periode frem til jul.
Ferie dagene blev brugt til en strandtur torsdag med nogle andre danske familier fra vores område. Meget hyggeligt, men vi skulle nok ikke have været ude fra 12-13, Martin blev noget rød 🙂
Ellers slappede vi bare af herhjemme, spillede spil, var i poolen, læste bøger og hyggede os med hinanden. Vi tænkte på, at tage ud og se noget, i et Mall, en forlystelse – Men alle stedet har i Eid’en været proppet med mennesker, lange køer og overfyldte parkeringspladser, så vi blev enige om at det nok var bedre et andet tidspunkt.
Herhjemme arbejder vi nu med Leonors aflevering, der skal være færdig efter ferien. Opgaven er: my Voyage in to space. Leonora har valgt at lave en stop motion film, så vi har fundet en App til iPad og nu er vi så i gang med at forsøge os med små film, lave baggrund, figurer, skrive drejebog osv.
Før ferien lavede Valdemar jo sit projekt om den “Red-footed tortoise”
Desværre fik jeg ikke taget et billede af plakaten da den var færdig, men den blev meget fin. Men det var hårdt arbejde, der krævede meget tid med lektier efter skole. Derfor lavede Valdemar denne tegning 🙁
Jeg spurgte ham, hvad det betød? Valdemar svarede at der bare var alt for mange lektier i Dubai. Så jeg fik hurtigt afsluttede hans lektier og sendte ham ud for at spille fodbold.
Vejret er nu så tilpas i temperatur at man godt kan spille fodbold efter kl 16, så flere drenge fra området mødes spontant og spiller fodbold. Heriblandt er der nogle danske drenge og et par drenge fra Valdemars klasse, og de er bare så gode til at inkludere ham.
Så efter en times fodbold var humøret heldigvis bedre og vi kunne komme lidt videre.
Da Valdemar gik i seng aftenen før aflevering sagde han: “Det er jeg bare stolt af, jeg er sikker på jeg får en masse huspoint” – og det gjorde han ! (Man kan lide det eller lade være, men det motiverer Valdemar at få huspoint. Og de formår at gøre det på en god måde – også selv om man kan miste huspoint for f.eks. at larme i klassen).


