Nedpakning – og afsted

Uge 37

Py ha.

Det var en travl tid, de sidste uger op til den store pakke dag. Den 31. august havde jeg sidste arbejdsdag på Elsted skole. 3 år med søde og sjove børn, gode faglige snakke og udvikling, dejlige kollegaer. Jeg har fået plads og rum til at prøve nyt og gøre en forskel. Jeg føler jeg er blevet hørt og forstået. Alle de skønne mennesker vil jeg komme til at savne. Så på en solskins-tirsdag spiste jeg morgenmad med de dejlige børn i 2.A, fik tegninger, knus og krammere – og dejlig ord fra forældre og kollegaer.

Men jeg havde nok fået skubbet pakke-processen lidt for langt. Lidt med vilje, fordi jeg ville være gøre en ting færdig af gangen, første skridt var at få alt lukket på arbejdet før jeg gik videre. Martin rejste til Porto d. 29. august, så jeg havde 2 uger til at blive klar til at flyttefirmaet kom og gik i gang. Og jeg skal da lige love for, at jeg var presset. Sådan et hus der skal sorteres, ting skal smides ud, sælges, i sommerhus, til opbevaring – eller med. Jeg følte mange dage at jeg løb rundt om mig selv og ikke kom nogen vegne. Man skulle tro at vi ikke kan nå at samle så meget, med vores jævnlige flytninger – men det kan man altså godt.

På helt mirakuløs og magisk vis kom jeg sådan nogenlunde i mål, med god hjælp af familie og venner. Så mandag den 13. september dukkede de søde flyttemænd op klokken lidt i 8 om morgenen. Vi fik en kop kaffe og snakkede lidt om tidsplan og særlige aftaler. Og så gik de ellers i gang.

Mandag pakkede de i kasser og bobleplast, 324 enheder blev det til, da det hele var pakket ned og noteret på lister. Da de tog afsted stod alt fint og ventede. Tirsdag pakkede de i lastbilen, lukkede den og kørte med alle vores ting. Det var det, så kunne jeg ikke gøre så meget andet – altså bortset fra at få ryddet op og gjort rent – og afleveret nøglerne til ejendomsmægleren. Slut – færdig. Et kapitel blev lukket helt som det skulle.

Jeg kørte i sommerhus og tog et glas rødvin og pustede ud, før jeg tog næste skridt og åbnede et nyt kapitel.