
Forår?
I februar?

Siden vi er flyttet hertil, har vi hørt at vejret i år ikke er som det plejer. Vi har hørt meget om at det regner hele vinteren. Men vi har altså ikke rigtig oplevet det endnu. Det er faktisk lidt bekymrende at der ikke kommer noget vand. Men jeg har ladet mig fortælle at de gode portvins-årgange, er de år der ikke kommer så meget vand. Men det vand der kommer skal komme i løbet af vinteren, for ikke at skade høsten (jo jo – der er vel landmænd alle steder).
Efter vi har fået leveret vores havemøbler (og jeg har leget IKEA-trold, og har fået det hele samlet), har der været flere dage med supergodt vejr. Så snart solen skinner, er der fuld sol og læ på vores altan. Så vi er ikke så vinter-blege i år, som vi plejer.





Vi har haft flere dage med temperature oppe omkring de 20 grader – og varmere end i Lissabon og Faro. Det er mærkeligt.
Ellers glæder vi os til at få gæster, vi får et travlt forår med mange besøgende. Vi skal opleve alt hvad Porto har at tilbyde. På ture ind i landet. Og så har vi også lagt dage i kalenderen, hvor vi skal ud og opleve noget selv. Jeg håber vi også kan nå en tur til Madeira eller Azorerne før sommeren. Så Kirstines rejsebureau er travlt optaget med at lave aftaler. Det bliver så godt.
