
Sintra/Cascais
Endnu en arbejdstur, med 3.5 times chauffør-tjeneste og 6 timers sightseeing.



Mandag eftermiddag tog vi igen turen sydpå, for Martin var inviteret til et arrangement tirsdag aften. Han holdt møder hele vejen ned i bilen, så jeg kunne endnu engang være chauffør og få os nogenlunde nemt til Sintra. Heldigvis er det længste stykke på motorvej – fin og 3 tresporet, uden mange biler. Så 3,5 time senere kunne vi tjekke ind på et ældre hotel mellem Cascais og Sintra, der havde set bedre dage.
Tidligt op tirsdag, for Martin skulle på seminar (online) hele dagen. Jeg kunne slentre til morgenmadsbuffetten, og stille og roligt gøre mig klar til den store tur i området. Jeg havde booket en Jeep-safari på 6 timer, så jeg kunne nå at se det hele.



Jeg fik både set borge, slotte, strande og bjerge. Guiden, Nelson, kaldte turene ind over grusveje i bjergene for “Portuguese massage”, og det fik vi meget af. Fra Sintra til Cascais, hvor vi stoppede.
Alt i alt var det en rigtig fin dag, der startede regnfuldt, men endte med høj sol. Jeg fik dannet mig et fint overblik over området – og sat krydser, der hvor jeg gerne vil tilbage til. For der var masser af oplevelser jeg har tilgode i området.
Sintra er stedet H.C. Andersen besøgte i 1866, og der skulle være lavet en tur-podcast, så man kan gå i hans fodspor. Der er også mange flere slotte, som skal besøges.
Da jeg kom tilbage til hotellet, gjorde Martin sit seminar færdigt og jeg kunne tage med ham til Estoril, hvor han skulle mødes med den Portugisiske præsident og Amerikas ambassadør – og jeg spiste på en lille cafe i nærheden. Så fik jeg også set Estoril – med James Bonds hotel og Europas største casino.
Onsdag på vejen igen – tilbage til Porto. For vi skal jo være klar til fejring af São João torsdag. Byfesten (skt hans?), som vi har hørt så meget om siden vi ankom.


