
Præsidenten – og mig
Jeg er ret glad for min dagligdag her i Porto. Jeg er nu på en sprogskole, hvor jeg – med mit lille hold – får undervisning 2 dage om ugen. Jeg synes ikke det går så meget fremad – men lidt efter lidt? Min træning 3 gange om ugen, med gåturen gennem parken. Tid til at planlægge restaurantbesøg, ture, guider. Weekenderne med oplevelser – eller afslapning. Det er et godt liv jeg lever.
Men de der dage, hvor der sker noget helt andet er jeg også ret vild med. Martin er jo ofte ude til møder med lokale politikere, på universitetet – for at få et godt netværk, udbrede kendskabet til Vestas – selvfølgelig med tanken om, at salg og bevidsthed om grøn omstilling følger. Og nogen gange er det aftensarrangementer med +1 (det er mig!)
Mandag aften var vi på Serralves, der er museum og kulturinstitution i Porto. Vi har været der flere gange, og er ret vilde med museet, den kæmpestore park der er omkring – og deres treetop-walk. Det er virkelig et besøg værd. Og da Vestas har indledt et samarbejde med dem, var vi inviteret med til det årlige møde i “stifterrådet” (Conselho de Fundadores). Det var 2 timer med Portugisiske oplæg om drift af museet – og så taler fra kulturministeren og præsidenten af republikken.



Bagefter var der middag, med alle deltagerne. Vi var vel 200 personer. Vi var nogen af de første i rummet, hvor vi skulle spise. Vi sad ved højbordet – med præsidenten, der før vi spiste var rundt ved alle på vejen og uddele kindkys – til alle tjenerene der stod klar – og så fik jeg også et. En hyggelig, uhøjtidelig mand. Vi sad 4-5 pladser fra ham da vi spiste. Og snakkede denne aften med ejeren af en af de største rejse- og logistik firmaer her (6. generation) – og hans kone. Alle super søde og imødekommende mennesker, en god aften. Så har jeg også prøvet det – på en mandag aften 🙂
Ellers er vejret stadig super godt de fleste dage – noget regn, men stadig gode temperaturer. Svært at komme helt i julestemning, når man går i T-shirt gennem parken. Og jeg har fået mine blog-bøger tilsendt. Jeg fandt et sted, hvor jeg kunne få trykt min blog som bøger, så jeg ikke risikerer at de pludselig forsvinder.

