
Fado
21. februar 2023
Endelig fik vi taget os sammen til at komme ind og høre – og opleve – en fado-koncert. Og hvad er fado så? På wikipedia står der:
“Fado er en musikform, der kan spores tilbage til 1820’erne i Portugal, men som sandsynligvis har en meget ældre historie. Populært opfattes fado som en musikform karakteriseret ved klagende melodier og tekster, ofte med temaer som havet eller de fattiges tilværelse. I realiteten er fado dog blot en sangform, der kan omhandle hvad som helst, men som overholder en bestemt struktur.”
Det er mest hjemmehørende i Lissabon og Coimbra, ikke så meget i Porto. Men det er alligevel noget vi skulle prøve.



Vi fandt det meget lille sted, lige neden for den store katedral i Porto – og kunne på slaget 8 komme ind og sidde ved vores bord. Vi sad lige op af de “scenen” – eller stedet hvor musikerne stod og sad.
Der var en hyggelig stemning og søde, tålmodige tjenere – så jeg kunne øve mit meget dårlige portugisisk. Maden var OK, jeg fik cremet grøntsagssuppe, bacalhau (den traditionelle saltede torsk) og en druknet pære til dessert. Men det var jo musikken vi var kommet for.


Det var de store følelser der var i spil, helt uden at forstå teksten var ingen af os i tvivl om at der var sorg, længsel, ulykkelig kærlighed i luften. Overraskende gode musikere. Jeg tog mig selv i at få vand i øjnene – og vi var alle enige om, at det var bedre end vi havde forventet. Men det gav pludselig også mening, hvorfor Portugal kun har vundet Eurovisionens melodi grand prix en gang, selv om de går meget op i det. Det er ikke så venligt til en stor scene.
En god aften – og ikke noget jeg vil sige nej tak til en anden gang.
Vi var blevet anbefalet at besøge Casa da Mariquinhas, et sted hvor der både kommer turister og lokale. Der var fri entre, men et minimums forbrug på 45 € pr person. Vi kom kl 20, spiste først – så var der 3 sæt, så fik vi vores dessert – de spillede et sidste sæt før vi kunne få kaffe og betale. Vi var færdige til at tage hjemad kl 23:30. Husk at bestille bord 🙂