
Óbidos
Endnu en middelalderby med charme og tempelridder-historie
Mandag havde Martin møder på ambassaden, og ville egentlig have kørt frem og tilbage til Lissabon samme dag (3,5 time i bil hver vej). Heldigvis fik jeg overtalt ham til at tage på søndagstur – og afkorte turen mandag. For der er stadig masser af steder jeg mangler at udforske i Portugal.
Så søndag morgen kørte vi sydpå, stoppede kort og så på store bølger i Nazaré (11-14 meter denne blæsende dag – men en milliard mennesker havde fået samme ide). Og så videre til lille, charmerende Óbidos.
Óbidos er ikke stor, men borgen og borgmuren omkring byen er velbevaret. Bycentrum inden for muren består af gamle små huse med stenbelagte veje der kringler sig rundt. Der er små hoteller, kirker, boghandler, cafeer og restauranter overalt. Óbidos er ikke et sted man kan få lang tid til at gå, men det var virkelig turen værd.
Vi gik en tur på toppen af borgmuren (heldigvis var der ikke mange mennesker, så vi skulle ikke passere så mange på vejen rundt), spiste middag på en lille café – og smagte på deres sure kirsebærvin, der skal drikkes af en chokoladekop.
Óbidos er en turist-destination, ingen tvivl om det. Men charmen i byen vejer op for det hele. Desuden er der årlige begivenheder: litteratur-festival, chokolade-festival, opera-festival – og så “jule-byen”, hvor der bliver pyntet op og julet i stor stil. Så der er nok grunde til at komme tilbage. Jeg håber, at tiden bliver til en udflugt i december.
Vi overnattede på et skønt hotel helt ud til vandet før vi kørte videre mandag morgen. Alt i alt endnu fantastisk tur med mange skønne indtryk.





