Sidste …

Sidste …

8. april 2024 Slået fra Af kirstine

Når beslutningen er truffet – og vi ved, at vi er på vej videre – så starter alle de sidste ting – eller “vi skal lige have sagt farvel til …” Selvfølgelig oven i alt det praktiske der skal ordnes, frem mod en international flytning. Denne gang er ikke anderledes 🙂

De sidste par uger har vi haft mange bolde i luften, for at kunne nå at blive klar til afgang omkring 1. maj. Med vores nye relocation-firma i ryggen har vi krydset listerne af, for at klare overgangen rimelig smertefri. Lad mig prøve at folde det lidt ud.

Vi har en koordinator, der skal sørge for at alt spiller. Under hende er der flere forskellige områder, der skal varetage en opgave. Der er selve flytningen (også med koordinator og så lokale flyttefirmaer, import-tilladelser, forsikringer etc.), sprogtræning, kulturtræning, udmelding af Portugal (opsigelse af abonnementer, lejekontrakt, opholdstilladelse) og indmelding i Indien (lejekontrakter, indmeldelse i Indien, nye aftaler). Alt det her med personer, der skriver mails, vil have samtaler, spørgeskemaer der skal udfyldes, aftaler der skal laves. Derudover er der visa-processen. Her er der et helt selvstændigt firma, der skal varetage det – og en ambassade, der har meget begrænsede tider.

Vi har fordelt opgaverne i mellem os – eller – Martin har jo også gået på arbejde 🙂 Så meget koordinering og logistik har som altid været ved mig, med Martin på medhør. Martin har forsøgt at komme mål med vores visa, men det har vist sig sværere end forventet. Der har firmaet ikke helt levet op til vores forventninger, så det spænder lidt ben for os nu. Ellers har vi faktisk været positivt overrasket over, hvordan de har rykket meget hurtigt og tingene forløber som planlagt.

Status er lige nu, at flyttefirmaets pakkehær rykkede ind i morges, de arbejder hurtigt og alt er pakket sammen og rykket ud på fredag. Det tager 10-15 uger at få en container til Indien. Det der skal til opbevaring i Danmark er næsten også på vej.

Sprogtræning (tamil) starter for mig i starten af maj (Martin har denne gang meldt fra helt fra start), vi håber at vi kan nå kulturtræning snarest – og før ankomst. Begge ting er online. Den nye lejligheden skulle stå klar 15. april, så skal vi bare finde nogle få møbler til den første tid (en seng og et havebord). og så bo meget minimalistisk i 10 uger.

Visa processen er noget spændende. Vi har endnu ikke fået en tid på ambassaden i Lissabon. Vi stolede på, at firmaet der skulle ordne det var på forkant. Men det var de ikke…
Vi skal have en tid, og derefter går der 5-10 dage før vi får vores pas tilbage og er klar til at flytte. Det vil sige, at vi ikke helt ved, hvornår vi kan forlade Portugal. Men ambassaden har stillet os i udsigt, at de måske kan finde en tid til os, så vi kan nå det før 1. maj – vi krydser fingre.

Martin har heldigvis 2 pas, så han kan komme til de møder han har i Danmark, sidst i april. Men det ser lige nu ud til, at jeg får noget tid i en midlertidig lejlighed og kan nyde foråret i Porto. Ikke det værste der kunne ske. Så kan jeg måske nå mere af “det sidste”

Indtil nu har vi fået besøgt vores absolutte yndlings restauranter, dejlige besøg med en lille tåre i øjenkrogen. Vi har virkelig fundet nogle perler, med personlige forbindelser til tjenere og kokke. Og vi kan lige nå, at krydse et par steder mere af før vi skal afsted. Med flere gode minder i venners selskab før afgang.

Men må nok til at se i øjnene, at vi ikke når alt det vi gerne ville “lige en ekstra gang”. Vi har flere portvinshuse vi gerne ville se, kunstudstillinger, slentre-ture inde i byen med indlagte snacks på vejen, vingårde med overnatninger, steder på listen vi ikke nåede… Vi vist kommet til “vi må komme tilbage på besøg”. Heldigvis er Porto jo tæt på, og det undrer os virkelig at vi ikke har haft besøgende hver weekend. I er gået glip af en fantastisk by med “næsten lokale” guider, og billig overnatning 🙂

Portugal har overrasket positivt på så mange områder. Uden sammenligning har det været det sted vi har boet med flest livsnyder-værdi for pengene. Altid en god stemning, afslappede og rare mennesker (uden at være ugidelige og ligeglade), med god humor og let til grin. Skøn mad og uovertruffen vin, natur- og kulturoplevelser i kort afstand. Et smørhul, vi vil bære i vores hjerter og ikke på nogen måde er færdige med.