Trafikken

Trafikken

28. august 2025 Slået fra Af kirstine

Biler, motorcykler, tuk-tuks og busser i en endeløs strøm. Der er altid trafik på vejene her. Bland så oksetrukne kærrer, festivals-optog og evigt metro-byggeri oveni mixet..

Man bør forberede sig på at skulle udvise tålmodighed og altid regne med, at det at komme frem her i Chennai kan tage tid. Selv relativt korte afstande kan kræve lang tid. I et land, hvor reglerne er vejledende, vejbane-inddelinger noget man ikke tager så tungt – og kørekort ikke altid behøver at være noget man får efter en køreprøve, så er trafik og transport i Chennai (og Indien) en andeledes oplevelse end andre steder jeg har været.

Og så larmen – her dytter man, bare lige for at være sikker på, at man er blevet set. Hellere et dyt for meget, end et for lidt. Vores lejlighed vender ud mod vejen – i et kryds… Det vil sige at der bliver dyttet hele tiden, hele døgnet rundt. Men forskellige, mere eller mindre smarte lyde og toner. Jeg kan efterhånden blokke baggrundsstøjen ude, men ind i mellem så bliver det meget overvældende – så har jeg brug for ørepropper eller at finde en af de der små oaser i bygningen eller i byen, hvor det ikke kan ses eller høres.

Det lyder umiddelbart prangende at have en chauffør, som vi jo også har her i Indien. Men det er en nødvendighed af mange grunde. Jeg ville ikke have det rart med at skulle køre rundt her, – og vores forsikring ville ikke være begejstret (eller give os lov). Desuden er byplanlægningen alternativ – jeg har sådan cirka styr på nogle fixpunkter i byen, og ved nogen gange om vi kører syd eller nordpå. Men det har også taget mig et år – og når vi kører rundt i de små gader er jeg helt lost. Jeg ville virkelig være udfordret og have en meget høj puls, hvis jeg skulle køre rundt på egen hånd i gaderne – og ikke være sikker på at jeg nogensinde ville finde frem.

Balaji, vores chauffør, er født og opvokset i Chennai – og har været chauffør for expats (og flere danske familier) i mange år. Så han ved altid hvordan han skal komme frem, hvor der er gode steder – og hvad jeg mener, når jeg beskriver et sted jeg gerne vil hen. Desuden er hans engelske ganske fint, så han kan også tage med mig ud og købe nye planter – for jeg ved at de ikke snakker engelsk på planteskolen. Jeg føler mig meget sikker, når Balaji kører mig rundt, – og så er han sød og rar, diskret. Stille når man ikke vil snakke, men fortæller og forklarer også gerne når jeg spørger – og føler mig meget heldig med, at han står til rådighed og er glad for sit job som chauffør for os.

Nå ja – og hvis det ikke er biler eller motorkøretøjer der er på vejene, så er det køer, hunde, høns eller aber. Der er altid noget at opleve på vejen i Chennai 🙂