Indkøb

Nå, ja… Til jer, der er bekymrede for, om vi kan købe ordenligt mad, i rigtige butikker. Her er så et billede af vores nærmeste supermarked, Spinney’s. De har, som i kan se, et stort udvalg af al slags mad. Også svinekød i den særlige “non-muslim” afdeling.

Spinney’s ligger i et lille center med andre butikker, bl.a: en Starbucks, en herrefrisør, et helsecenter med læger og tandlæger, et renseri, et fitness center og et lille spa, hvor man kan blive klippet, få ordnet negle og få en massage.

Det ligger i cykel- og gåafstand (max 4 minutter på cykel – har taget tid). De har åbent fra kl 8-23 alle dage, og de har alt, hvad man kan have brug for i hverdagen.

Kører vi lidt længere kan vi på 10-15 minutter nå til Mirdif City Center, hvor udvalget af forretninger er endnu større. http://www.mirdifcitycentre.com/en

Endelig kan vi vælge at køre 20-30 minutter for at nå alle andre store indkøbscenter i byen, og IKEA. Men det største indkøbscenter er Dubai Mall, verdens største indkøbscenter med 1200 butikker og 160 restauranter og cafeer.

Så bare rolig, vi overlever uden problemer 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Weekend i Fujairah

    Forenede Arabiske Emirater er et land, bestående af syv Emirater: Dubai, Abu Dhabi, Al Ain, Ras Al Khaimah, Fujairah, Sharjah, Umm Al Quwain og Ajman. Hvert emirat er ledet af en sheik, der så danner landets “regering” men landets overhoved er sheiken i Abu Dhabi – der er den rigeste. Emiraterne er ret forskellige, både…

  • Weekenden

    Så lakker weekenden mod ende. Her i Dubai har vi jo weekend fredag og lørdag, så søndag morgen er vi på den igen. Det har været en begivenhedsrig weekend. I går havde Valdemar en legeaftale med to andre danske drenge på hans årgang, det var hyggeligt og jeg håber det bliver nemmere at komme afsted…