|

Lissabon

En minitur til Lissabon. Jeg kan nu også skrive chauffør på listen over hvad jeg laver i Portugal.

En af de anderledes ting ved at være afsted uden børn er, at jeg kan tage med når Martin skal noget. Og når det er i køreafstand, kan jeg overnikøbet være chauffør på vejen. Det giver Martin mulighed for også at holde møder på vejen – og alt jeg skal have for det er et delt hotelværelse og noget at spise 🙂

Onsdag havde Martin et aftenarrangement i Lissabon, og da torsdag var en helligdag kunne jeg tage med, og vi havde tid til at se lidt på byen før vi kørte hjem igen. Jeg har det stadig sådan med Lissabon, at jeg synes at der er noget jeg ikke har forstået. Jeg kan ikke rigtig overskue, hvordan den er indrettet, hvor de gode kvarterer er og har ikke nogen pejlemærker. Det er lidt underligt for mig, da jeg plejer at kunne få det ret hurtigt. Men Lissabon har jeg bare ikke helt forstået endnu. Så det er et punkt på min – “næste år”-s liste. Nå, men onsdag havde jeg noget alene-tid, så jeg fik gået lidt rundt og fik besøgt Gulbenkianmuseet (Museu Calouste Gulbenkian) og fik set på Rembrandt selvportrætter, persiske tæpper og kinesiske vaser. Lidt en speciel blanding. Desværre er museet under renovering, så det var lidt en ufuldendt oplevelse. Men fint at være indendørs, for det trak voldsomt op til regn og torden.

Torsdag var, som sagt en helligdag, så der var meget stille på gader og stræder, da vi havde spist morgenmad og var tjekket ud fra hotellet – og begav os ud på en gåtur.

Vores mål var Jerónimos-klosteret (Mosteiro dos Jerónimos), cirka 7 kilometer væk. Så vi havde mulighed for at se noget af byen også. Vi gik gennem meget smukke fine parker, og op og ned af Lissabons stejle gader. Det var en let overskyet dag, så det var fint at gå rundt i den næsten tomme by.

Jerónimos-klosteret – og kirken – var overdådigt og storslået, med mange smukke detaljer.
Men… også en kirke, – det er faktisk ikke det jeg helst vil se eller opleve. Men det stod øverst på listen over “must-see”, så nu er det krydset af. Næste gang slipper Martin ikke for turistbussen – eller tuktuk turen. Jeg skal have dannet mig et overblik over Lissabon 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Nazaré 2

    – Eller når vejret driller Da vi flyttede til Porto, fortalte de lokale os at vinteren i Porto var meget våd og grå. Sidste år var det overhovedet ikke tilfældet. Solen skinnede, der var lunt – først på foråret kom de første tørkevarsler – og sommeren igennem hørte vi om skovbrande, som vi kunne lugte…

  • |

    Thailand

    Så fik vi nogle nye stempler i passet 🙂 Sidste år var vi Tianjin til Kinesisk nytår. Det er en meget larmende højtid – der bliver skudt fyrværkeri af døgnet rundt i minimum en uge. Og da alle kinesere har fri kan man ikke så nemt rejse inde i Kina. Der er simpelthen trafikkaos og…

  • |

    Graham’s Port

    Besøg – rundvisning og portvinssmagning på Graham’s 1890 Lodge Restaurant Vinum at Graham’s Onsdag den 8. december var en helligdag her i Portugal. Så Martin havde fri, så vi besluttede at få noget ud af dagen. Vi havde på forhånd booket en tid til en rundvisning (på engelsk), så da vi ankom til vinkælderen havde…

  • |

    Quinta do Infantado

    Lille familiedrevet vingård, passioneret ejer, informativ rundtur og smagning i smukke omgivelser. Med 2 dejlige overnatninger på det lille hotel ved siden af på “The Casa do Visconde de Chanceleiros“. Der er helt særligt i Douro dalen, hvor dyrkningen af vin – og produktionen af portvin foregår. Vinmarker og vingårde er over det hele, og…