Ready to go

3 uger til afgang…
3 uger til at få set det sidste, det vi mangler.
3 uger til at få smagt favorit retterne.
3 uger til få besøgt yndlingsstederne.
3 uger til at få sagt farvel til vores hjem de sidste 3 år.
3 uger til at få sagt farvel til de mennesker, der har været der for os, som en familie, de sidste 3 år. 
3 uger til at indstille os på, at det var Kina.
Måske for sidste gang?
Det er mærkeligt, en tomhed og en stilhed – lige som at være i en klokke.
Og samtidig er der hele tiden masser af mennesker.
Vi er klar – har taget det første skridt – mentalt er vi på vej videre.
Men vi ved, det blir hårdt. Vi ved at vi kommer til at savne, længes. Omstilling er en stor mundfuld, hver gang. Vi elsker og hader det. Det er spændende og gør ondt. Men vi kender følelserne, frustrationen, glæden, overraskelserne. Men vi er sammen om det – og vi er klar.
Vi ses snart 

Nedpakning i sidste uge – De store marmor løver skal pakkes… Godt man har et flyttefirma.

De første to dage pakkede de bare ned.

Og så tredje dag, kom de stærke bære – flytte – folk. Og så gik det stærkt. 3 – 4 flyttekasser kan man da sagtens bære ad gangen..

Så skal det bare pakkes i lastbilerne, køres på havnen og pakkes i containeren. Klar til afgang. Vi ser det om 8 uger.

Og løverne kom også med.
(Hvis I vil besøge os i Elev, så skal I bare spørge efter “de nye fra Kina, dem med løverne!” 😂)

Lignende indlæg

  • Flyttedag

    Så kom dagen, hvor jeg vågnede kl 4, og var klar til at få alt pakket ned – igen. Nogle dage er det bare ikke nemt at sove, selv om man egentlig godt kan. Vi har, de sidste to dage, sorteret i “skal med”, “skal ikke med”, “smides ud”. Så alt tøj, legetøj, skåle, glas,…

  • |

    Taiwan

    April – ferien Børnene gider ikke rigtigt det der ferie – rejse noget. Hvis de kunne vælge skulle vi – i alle ferier – bare blive hjemme i vores senge, se fjernsyn og spille computerspil. De har en hektisk hverdag, så jeg forstår udemærket godt behovet for, at komme helt ned i gear og daske…

  • |

    Sommerferie

     Fantastiske Sommer Danmark Jeg tror endelig, vi har fundet roen, rytmen – og balancen i at holde 2 måneders sommerferie i Danmark. For de fleste lyder det som en fantastisk ting, men jeg tror alle der har boet i udlandet kan fortælle om meget stressfyldte – og tætpakkede ferie. Med venner og familier, der skulle…

  • Marts

    Marts er vist bare sådan måned, der skal overstås. Hvor der ikke sker noget nyt, eller spændende. Hvor vejret er gråt og kedelig, og man venter på at foråret er på vej. Så vi venter 🙂 Kan I ane de grønne spirer??? Nå, men af nye ting kan jeg fortælle at Leonora er begyndt at…