Søvn, mad og masser af væske
Vi har nu snart været igennem endnu en uge. Endnu en gang med gode stunder, samt lidt tungere udfordringer. Det er stadig børnenes trivsel og humør, der er meget styrende for min og familiens velbefindende.
Men de seneste dage har vi været helt ved siden af os selv. Børnene er begyndt at være ude i frikvartererne, og de sveder meget. Og selv om jeg nåde sender juice og vand med, tror jeg vi skal ind i en rytme med at få drukket noget mere.
Og så i dag kom Martin hjem fra arbejde, tidligt, – fordi han var besvimet i elevatoren. Han har (som altid) gået til kaffen på arbejde, men har ikke fået mad og vand.
Desuden har vi haft et par dage i denne uge, hvor det er blevet for sent før vi er kommet i seng.
Så alt i alt så kommer vi ud af denne uge en erfaring rigere: Vi skal ind i en sikker rytme, sove en god nats søvn, spise god mad regelmæssigt og sørge for at få masser af væske. Så må vi se om det kan få det til at glide lidt mere glat.