|

Tomar og Coimbra

Efterårets første weekendtur med historier om tempelriddere, opdagelsesrejsende, konger, gamle universiteter – krydret med tændstikæsker og vinsmagning.

Tomar er en lille by, 2 timers kørsel syd for Porto, i centrum af Portugal. Tempelridderne påbegyndte i år 1160 en borg, men byens historie er meget ældre og rigere end det. Det er en af de byer, hvor renovering og nybygning stort set er umulig, for man støder på fredede ruiner, skelletter eller hemmelige underjordiske gange, uanset hvor man graver. En by med meget smalle gader, charmerende brosten og venlige, imødekommende mennesker. Men borgen på bjerget, synlig fra de fleste gader.

Jeg havde booket 2 overnatninger i centrum af Tomar, og planlagt et program til lørdag – så vi kunne nå at få oplevet så meget af byen som muligt. Desværre ville vejret ikke helt som vi ville, så store regn- og tordenbyger skyllede ind over byen flere gange i løbet af weekende, så der også blev god tid til afslapning på værelset, god mad – drinks og kaffe.

Lørdag formiddag startede vi med en vinsmagning på Casal das Freiras. Vi har jo nu smagt på meget vin fra Douro distriktet, men vil også gerne komme mere rundt til resten af vindistrikterne i Portugal. Så denne formiddag stod den på rundvisning og smagning af vin fra Tejo distriktet på en mindre familiedrevet vingård lidt uden for Tomar. Desværre stod det ned i stænger, så turen blandt vinstokkene blev droppet.

Over middag blev vi hentet af Luis i en tuk-tuk, for nu skulle vi ud og se på det hele. Vi var vildt heldige, og kunne faktisk køre i 3 timer uden tag på tuk-tukken.

Tomar er en by med en rig historie og kultur og en weekend er slet ikke nok til at opleve det hele. Men det var en skøn start med en god introduktion til byen. Vi vil meget gerne tilbage og opleve meget mere af de smalle gader, med de traditionelle hvide brosten. Gå tur i den kæmpestore have, have tid til at blive forbløffet over detaljerne på slottet. Spise i de små restauranter, besøge butikkerne – alt det vi ikke fik tid til i denne omgang.

Coimbra

På vejen hjem var vi omkring Coimbra, der huser verdens 3. ældste universitet – og tidligere har været hovedstad i Portugal – og som jo selvfølgelig derfor også har slotte, kirker og masser af historie. Vi mødes med en guide og fik en lyntur på 4 timer gennem slotte, kirker, biblioteker. Vejret var helt på vores side med høj sol og gode temperaturer. Et godt overblik over endnu en smuk plet i Portugal.

En begivenhedsrig weekend med historie, konger og tempelriddere som overskrift.

Lignende indlæg

  • Chennai, Indien

    25. november – 3. december 2023. Martin rejser jo ofte, han skal besøge kontorer, leverandører – holde møder og det han nu ellers laver, når han går på arbejde. Jeg får sjældent mulighed for at tage med, det er åbenbart ikke ture med meget plads til sightseeing eller romantiske middage med mig. Men i november…

  • |

    Sidste …

    Når beslutningen er truffet – og vi ved, at vi er på vej videre – så starter alle de sidste ting – eller “vi skal lige have sagt farvel til …” Selvfølgelig oven i alt det praktiske der skal ordnes, frem mod en international flytning. Denne gang er ikke anderledes 🙂 De sidste par uger…

  • |

    Sintra/Cascais

    Endnu en arbejdstur, med 3.5 times chauffør-tjeneste og 6 timers sightseeing. Mandag eftermiddag tog vi igen turen sydpå, for Martin var inviteret til et arrangement tirsdag aften. Han holdt møder hele vejen ned i bilen, så jeg kunne endnu engang være chauffør og få os nogenlunde nemt til Sintra. Heldigvis er det længste stykke på…

  • Forskellige briller?

    De tidligere gange vi har boet i udlandet, har det været forholdsvis let at opbygge et stærkt netværk. Der har været danskere på stedet, der bød velkommen, ligesom der på skolerne altid var arrangementer, møder og andre mødre i samme situation som mig. Denne gang – her i Porto – uden børn, er det meget…