At sige på gensyn…

Dubai er et land, hvor rigtig mange kommer – og går. Så der skal hele tiden bydes velkommen til nye, – og siges farvel eller på gensyn til venner, veninder og kammerater, der har har været Dubai i nogle år, og skal vende hjem til deres hjemland. Sommerferien er ofte en skæringsdato, men der er udskiftning hele tiden. Vi har været heldige at finde mange venner, som kom samtidig med os, eller som har en længere periode, så vi ikke bliver ladt alene i år 🙂

Men alligevel skal vi sende nogen hjem. Allan og Marie, som vi boede hos den første måned i Dubai, som har været der når vi har haft brug for støtte og hjælp, tager nu hjem efter tre år i Dubai. De sidste 14 dage har de boet hos os, efter de sendte deres ting med container mod Danmark. Det har været nogle dejlige uger, og i morgen når de er taget afsted vil det føles tomt og ensomt.
Så vi har forsøgt at få sagt farvel til alle de rare ting ved Dubai – vi har været rigtig meget på stranden (og lige få den sidste farve, før kolde Danmark kalder), set Dubai Mall, springvandet, fået den sidste manicure og pedicure (make it last forever!), fået købt de sidste dadler osv.
Drengene (både store og små) har nydt hinandens selskab rigtig meget. Leonora og jeg har nydt at have Marie her hele tiden.
Vi vil komme til at savne dem, og er så glade for det meget intense år vi har haft sammen her. Vi var gode venner før, men dette år – hvor vi har grint og grædt, drukket kaffe og rødvin sammen – været på ture sammen og haft hinanden så nær ved, har bragt os alle meget tættere på hinanden. Men med Allan og Marie ved vi jo, at det ikke er farvel. Det er på gensyn.

Lignende indlæg

  • At bo i Dubai

    Der er nogen ting, det har været nemt at vænne sig til. Nogen ting som jeg nu syntes er normalt, og så er der noget som altid vil få mig til at tænke “what???”. Jeg er utrolig glad for vejret, jeg tror vi alle har vænnet os til at her er varmt – og sjældent…

  • IKEA marathon

    Hmmm… Selvfølgelig er der en IKEA i Dubai. Indrettet fuldstændig som den i Aalborg, Århus eller sikkert alle steder i verden. Trygt og sikkert – du ved, hvad der er på hylderne, kender kvaliteten og kan holde en pause og få kødboller. Så er det da som det skal være! Vi har jo fået et…

  • Pyller mor??

    Jeg ved godt at jeg er en høne – mor. Jeg får det fysisk dårligt, når mine børn ikke trives og er glade. Jeg har ondt i maven, kvalme, sover ikke, spiser ikke. Det er ren elendighed. Derfor har det ikke været nogle sjove dage, det sidste stykke tid. Valdemar har været meget træt af…

  • |

    Til far

    Jeg savner sådan at vise min have frem, og finde ud af, hvad der er hvad. Så dette blog indlæg er til min far (og mor og svigerforældre). Billeder fra vores have. Kom endelig med kommentarer, hvis I genkender en plante. Jeg kan kende citrustræet, som er magen til det, vi havde i en potte…

  • Optakt til jul

    Vi har fået besøg til jul. Martins forældre, Henning og Rita. Og Martins søster, Mette, med familie – Konstantin, Theo og Eva er kommet den 15. december. Det har betydet at vi har været vældig ude at se seværdigheder. Vi har været i Dubai Mall, de har alle været i Bujr Khalifa, set Mall’et, spist…