Mall of Emirates

I går fik jeg lavet UAE kørekort. Og i denne uge har ungerne også fået deres visa. Så nu må vi alle være her og jeg må køre bil.

Så i dag skulle Martin have sin bil på værksted, og vi havde lånt en anden bil som vi skulle have vurderet. Så der var ingen vej uden om: Jeg skulle ud på Emirates Road. Emirates Road er en af de store veje – en 6 sporet motorvej, hvor taxaer og lastbiler kører i høj fart og skifter vognbane som vinden blæser. Det var lidt grænseoverskridende, men heldigvis gik det godt og vi fandt frem til Porsche mekanikeren.

Nå, men efter kørekortet i går, var klokken blevet lidt mange – så vi tog i Mall of Emirates og spiste aftensmad og tog nogle billeder af toilettet med PH lamper – og skibakken. Den er stor og fin, med mange aktiviteter også uden ski. Det skal vi prøve en dag.

Desuden er vi blevet inviteret til Thanksgiving, hos familien til en af Leonoras veninder fra klassen. En iransk/skots famili, der også er nye i Dubai. Jeg ved ikke, hvor mange Reem har inviteret – eller hvordan det skal foregå. Men jeg er enormt glad for invitationen, og glæder mig til arrangementet.

Lignende indlæg

  • Temperatur fald

    Ahhh, nu falder temperaturen. I morges kl 7.30 stod bilens udendørs temperatur måler kun på 29 grader. Det er dejligt. Selv om det stadig er varmt, kan vi nu åbne dørerne om morgenen og få lidt frisk luft ind. Og jeg kan gå en tur uden at være ved at blive dårlig. Valdemar var dog…

  • |

    Til far

    Jeg savner sådan at vise min have frem, og finde ud af, hvad der er hvad. Så dette blog indlæg er til min far (og mor og svigerforældre). Billeder fra vores have. Kom endelig med kommentarer, hvis I genkender en plante. Jeg kan kende citrustræet, som er magen til det, vi havde i en potte…

  • Status for i dag!

    I dag i grove træk: Børnene og jeg blev afleveret af Martin på skolen kl 7.45. Da børnene var vel afleveret i hver deres klasse, jeg fik brugernavn og pasword til skolens intranet. Jeg gik hjem – Det tog ca 30 minutter, en god tur, lidt varmt! Jeg snakkede med vores meget søde gartner, han…

  • Sidste skoledag

    Nå, med lidt forsinkelse kommer så et par måneders opdate 🙂 Pludselig ændrede vores situation sig, fjorten dage før sommerferien fik vi at vide at Martins firma lukkede afdelingen i Dubai – og at vi derfor skulle hjem. Vi kunne have valgt at tage tilbage til Dubai i september, for så at pakke sammen og…

  • En dejlig torsdag

    Torsdag er en dejlig dag – det er dagen før weekend og så er det en kort skoledag (børnene er færdige kl 13.05). Men i dag var den ekstra god. Valdemar var fra morgenstunden i stjerne humør: “mor, tusind tak for morgenmad, det smagte fantastisk” (den normale havregryn med banan), han havde for første gang…