Pyller mor??

Jeg ved godt at jeg er en høne – mor. Jeg får det fysisk dårligt, når mine børn ikke trives og er glade. Jeg har ondt i maven, kvalme, sover ikke, spiser ikke. Det er ren elendighed.

Derfor har det ikke været nogle sjove dage, det sidste stykke tid. Valdemar har været meget træt af sin skole: “det er en fængsels-skole, man får ikke lov til at komme ud af klasselokalerne, ikke en gang i frikvarteret. Han hader sin uniform, han forstår ikke et ord af hvad de siger, han har ingen venner. Det er vist det meste af det der er i vejen. ÆV!

Som sagt tidligere har Valdemar den sødeste klasselærer, men han kan jo ikke dansk, har en hel klasse han skal undervise, vejret er ikke egnet til udeleg (der er simpelthen for varmt endnu), og uniformen er jo ikke til diskussion.

Men så i dag kom Valdemars ekstra engelsk lærer. Hun snakkede først med mig, og så hentede vi Valdemar. De lavede noget alene og så hentede hun en af de andre danske drenge på årgangen. Og så havde de arbejdet sammen.

Så da jeg hentede Valdemar var han faktisk OK 🙂 Han smilede og havde haft en god dag. Så nu kommer min appetit tilbage og jeg føler mig faktisk lidt træt. Det er dejligt…

Så mangler vi bare søde Leonora…
Leonora har fået en øreinfektion. De første tre uger har Leonora været ved poolen hver dag, med hovedet så meget som muligt under vand. Og nu har hun svømme-ører.

Hun har store smerter, og vi kan ikke snitte hendes kind uden hun vrider sig. Hun har lidt feber og kan faktisk ikke høre hvad vi siger… Vi var ved lægen i går og fik både øredråber og piller, så vi håber snart hun får det bedre. Hun har ikke været i skole i går og i dag. Det er rigtig træls, når hun skal lære sin nye klasse at kende.

I aften skal vi til “meet the teacher” møde på skolen, for både Valdemar og Leonoras klasse. Vi får nok også mulighed for at møde de andre forældre.

Så alt i alt går tiden i disse dage med at være mor. Jeg håber dog at den tjans snart bliver lidt sjovere.

I dag kan I lige se hvordan Valdemars skoleskema ser ud. Det er også lidt hårdt at skulle starte op med engelsk, fransk og arabisk på en gang!

Lignende indlæg

  • Respekt…

    Jeg har den dybeste respekt og beundring for den styrke og det kæmpe mod, mine børn skal fremmane hver eneste morgen i disse dage. Det er en stor, ny, anderledes verden. Og de føler sig helt alene og med begrænsede kommunikations muligheder. Jeg har det altid svært når jeg skal starte på noget nyt, et…

  • At bo i Dubai

    Der er nogen ting, det har været nemt at vænne sig til. Nogen ting som jeg nu syntes er normalt, og så er der noget som altid vil få mig til at tænke “what???”. Jeg er utrolig glad for vejret, jeg tror vi alle har vænnet os til at her er varmt – og sjældent…

  • Laaang ferie :)

    Så kalder hverdagen igen… Vi har holdt en ekstra lang juleferie i år. Først jul og Nytår i selskab med Martins familie. Hold da op hvor fik vi set og oplevet en masse. Nu har vi set endnu mere af Dubai, men har også været i Abu Dhabi og Al Ain. Det er to andre…

  • I eget hus

    Vi har, siden vi kom herned den 20. august, boet hos vores gode venner, Allan og Marie. De bor 3 minutters gang fra vores hus, så vi har kunnet bo der og samtidig følge med i hvordan det gik med huset, komme til og fra skolen og udforske områdets muligheder. I 25 dage har vi…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *