Tilbage til hverdagen

… Så er vi for alvor ved at være tilbage i rutinen.

Efter eksplosionerne i TEDA, var det meget svært at komme på sporet igen. Leonora kæmpede voldsomt, og var meget ked af det hele tiden. Heldigvis var der ikke lang tid til deres Week Without Walls, hvor hvert klassetrin tager afsted sammen ud i Kina og ser noget – og har mange aktiviteter sammen – selvfølgelig med det formål at få dem rystet godt sammen. Og det lykkedes åbenbart – for efter den tur vendte det. Leonora har siden været gladere, er ude om eftermiddagen og aftenen med venner her fra kvarteret. Og i weekenden er hun ofte i Malls med venner, uden os – de spiser sammen eller går i biografen. Heldigvis er Kina et ret sikkert land for os at være i, så vi tør godt lade hende være ude alene – og tage taxi hjem alene med venner og veninder (når de ikke har en chauffør med). Så nu er det bare almindelig teenage-utilfredshed hun lider af – og det kan jeg sagtens rumme.

Valdemar havde også en fantastisk tur med grade 6. Valdemar har mange gode venner fra sidste år – og selv om der var flere aktiviteter han ikke lige havde lyst til (eller turde), har Valdemar ingen følelse af gruppepres eller af at han skal bevise eller præstere noget. Han siger bare, at det har han ikke lyst til, og det er helt OK.

Så var der lige et par ugers skolegang, og så kom vi til “Golden Week”. Den ene af de to ferie-uger kineserne har. Så de fleste fabrikker lukker, og kineserne tager på ferie. Desværre kan det være meget svært at koordinere danske og kinesiske kalendere (ja – to uger!), så Martin var kaldt hjem til DK til noget møde-noget, sammen med en kollega herude fra.
Så vi – mødre og børn – besluttede sammen at tage på ferie til Vietnam. Vi havde fundet et ferie resort på nettet, der havde fået rigtig gode anmeldelser – og bestilt flybilletter. Så lørdag stod vi klar i lufthavnen, – to mødre og 5 børn i alderen 6-14 🙂 De sødeste og sejeste børn, der bare var så nemme at rejse med. De hyggede sig en hel uge, – på vores lille paradis-ø, hvor vi var de eneste gæster. Så vi havde pool, kanoer, restauranten i vandkanten og baren helt for os selv. Nå, ja – og de 22 ansatte 🙂
En fantastisk afslappende ferie, – næste gang tager vi mændende med. De ville ikke tage skade af en uge med at lave absolut intet 🙂

Da vi kom hjem fik vi besøg af Martins søster – og familie. Så vi fik set lidt af Tianjin, – og kom en weekend til Mutianyu. En del af den kinesiske mur, der er blevet restaureret. Vi var afsted en weekend med meget godt vejr og blå himmel, – så vi havde en rigtig god udsigt, da vi kom op og gik på trapperne. Jeg havde fundet et meget hyggeligt sted, hvor vi havde vores egen villa. God mad og afslapning. 

Vi tog svævebanen op – og bobslæde banen ned. Det var sjovest på vej ned.

Og så – vupti – så er vi næsten kommet til juleferie-planlægningen. Tiden går bare så stærkt. 

  

Lignende indlæg

  • Kina – træthed?

    Undersøgelser har vist, at det er helt naturligt. At man som udstationeret gennemgår forskellige faser i løbet af den tid man opholder sig i et fremmed land. Op og nedture er nok ikke noget man kan undgå – eller perioder, hvor man ikke lige synes at det hele er super sjovt. Han var nok blevet…

  • Jul og tempel

    Så kom juleferien. Og vi nyder det så meget. Vi startede juleferien med at mødes med de danskere, der ikke var taget på juleferie og stå på skøjter mandag formiddag. Kineserne har jo ikke juleferie, så der har været god plads i malls og ved seværdighederne. I det største Mall i nærheden, Galaxy Mall, er…

  • Marts

    Marts er vist bare sådan måned, der skal overstås. Hvor der ikke sker noget nyt, eller spændende. Hvor vejret er gråt og kedelig, og man venter på at foråret er på vej. Så vi venter 🙂 Kan I ane de grønne spirer??? Nå, men af nye ting kan jeg fortælle at Leonora er begyndt at…

  • |

    Sommerferie

     Fantastiske Sommer Danmark Jeg tror endelig, vi har fundet roen, rytmen – og balancen i at holde 2 måneders sommerferie i Danmark. For de fleste lyder det som en fantastisk ting, men jeg tror alle der har boet i udlandet kan fortælle om meget stressfyldte – og tætpakkede ferie. Med venner og familier, der skulle…