|

Hverdag igen

Så er vi ved at være tilbage på Porto-tid, med arbejdsdage og den rytme vi nu har, når vi ikke er på ferie – eller har mange besøg. Efterårets – og vinterens kalender er desværre ret tom, så der er ikke noget at lave i “Kirstines rejsebureau”. Vi har nu boet her i vores lille lejlighed i et år. Så nu kan vi tage hul på vores (sansynligvis) sidste år i Porto.

Men det betyder jo også at jeg kan begynde at planlægge nye steder at udforske, weekend-ture, nye restauranter og nye mennesker at se. Jeg har holdt en lang pause fra min portugisisk-undervisning, og vil finde en ny lærer eller sprogskole – og komme igang igen. Jeg er virkelig ikke hurtig til at lære portugisisk, men jeg får meget ud af at have undervisningen. En forståelse af forskellene i kultur og historie – og virkelighedsopfattelse. Hvad der er normalt og logisk for mig, er det ikke nødvendigvis i en anden kultur. Det synes jeg altid er spændende at være nysgerrig på og undersøge. Jeg vil også rigtig gerne vide meget mere om historien og kulturen her. Så det har jeg vinteren til.

Jeg har i dag fået kontakt med en sprogskole, der tilbyder både en-til-en undervisning og i små hold. Så må jeg se, hvordan det kommer til at gå. Desuden har jeg nogle turguider jeg gerne vil på tur med inde i Porto centrum. Desuden ser jeg for tiden på gamle romesk-anlagte byer med romerske bade. Det vil jeg også gerne ud at kigge på.

Endelig mangler vi stadig en del tempelridder-anlæg og borge, og jeg har et område med hulemalerier, som jeg også håber at få besøgt snarest. Og vi skal også have fundet plads i kalenderen til at besøge Madeira og Azorerne, der jo er Portugisiske øer.

Vejret er stadig godt de fleste dage, men temperaturen er faldende – vel cirka omkring de 20 grader. Vi har stadig dage, hvor vi kan komme på stranden og bade. Men der er også regnvejrsdage, hvor det er mere koldt og trist. Men generelt har september været helt fantastisk. Så der er nok at få tiden til at gå med, september er jo næsten gået uden at jeg opdagede det 🙂

Lignende indlæg

  • |

    WOW

    World of Wine DEMYSTIFYING PORT WINE Så blev det igen tid til at prøve at lære mere om portvin. Denne gang havde jeg fundet en workshop, på det nye og fine museums- og oplevelses område i Gaia, der er det område, hvor alle Portvinskældrene er. Så vi brugte en lørdag eftermiddag i vinskole. Vi startede…

  • |

    Terminalen

    Et besøg på Krydstogts-terminalen, som jeg har kigget på i 1,5 år – uden at kunne finde ud af at komme ud til. 24. februar 2023 Fra vores vinduer ser vi lige ud på den store, hvide bygning på havnen, som er det første krydstogts-turisterne kommer igennem, når de anløber Porto havn. Der er åbent…

  • |

    Elemento

    Mad over bål – med Michelin anbefaling? Efter at have været i vinskole og lært nyt om portvin, valgte vi at slentre en tur ned til vandet på Gaia-siden. Lige en lille indskudt forklaring: Tænk på Porto som med Aalborg. Når folk uden for Aalborg snakker om Aalborg, så er det alt omkring fjorden. Men…

  • Porto tur

    Der er mange muligheder for guidede ture i Porto: Tuk-tuk ture, bus-ture, båd-ture, gå-ture.. Men så er der også Pedro, der kører rundt i en VW Beetle fra 1974. Og det skulle prøves. Vi blev hentet uden for vores hoveddør, og blev så kørt rundt i hele byen. Med tæpper over benene, når det blev…

  • |

    Pinhão

    Togtur til vinmarkernes land, Quintas, portvinproduktion, smukke togstationer og landskaber. Pinhão bliver ofte nævnt, når jeg snakker med lokale og tilflyttere om, hvad man skal se i Portugal – eller når jeg kigger på turistsider på internettet. Og togturen derop bliver også nævnt som et must-try. Så Lene blev endnu engang hevet med på tur….