|

Santiago de Compostela

7. – 10. december 2024.

På trods af et travlt efterår med rejser og besøg, hev vi alligevel en weekend ud af kalenderen (forlænget pga. en helligdag i Portugal) og kørte 2,5 time nordpå, ind i Spanien og besøgte Santiago de Compostela.
Byen er ikke stor, omkring 100.000 indbyggere (størrelse mellem Esbjerg og Aalborg), men ret velbesøgt da den store katedral midt i byen er stedet hvor pilgrims-vandrere på de (vist nok) seks forskellige Camino-ruter ender deres vandringer.

Vi havde booket os ind på et fint mindre hotel, i et ombygget tidligere kloster. Det var så fint og hyggeligt. Store kampesten på alle vægge, ild i pejsen, fantastisk lækker morgenmad i en stor spisesal. Ikke strømlinet og fancy – men med så meget charme og sjæl. Jeg var stor fan.

Selve byen var med små kringlede gader, middelalderstil – mange kirker, klostre – og rigtig mange små fine restauranter i alle prisklasser: Tapas-huler, Michelin-restauranter, fortovscafeer. Så på trods af en regnfuld dag havde vi en helt magisk fredag i en stemningsfuld kulisse.

Lørdag kørte vi lidt sydpå igen til Vigo, der hvert år huser et ret stort julemarked – og har pyntet op i meget stor stil. Her mødtes vi med gode venner, smagte på deres gløgg, øl, kaffelikør – og mad i mange varianter. Noget lidt specielle i Vigo er, at der er udendørs rulletrapper – så turen op til bilen efter en dag nede på markedet, kunne hurtigere overstås med lidt hjælp.

Søndag tog vi turen tilbage til Porto. Endnu en skøn weekend med nye minder og skønne mennesker.

Lignende indlæg

  • |

    Vi skal flytte!

    Nogle gange går det hurtigt – og så sker der noget nyt. Før jul forlængede vi endnu et år herude i Indien. Men så i sidste uge ringede Martin hjem (han var DK) og spurgte, hvad jeg sagde til at flytte. Jeg vidste, hvilket sted der var i spil – så jeg sagde ja, før…

  • |

    Weekend i Ajman

    Hjemme igen efter en perfekt, afslappende weekend tur til Ajman. Jeg havde fundet et billigt tilbud på et super hotel / ressort i Ajman, vi tog afsted torsdag og var hjemme igen lørdag. En weekend kun med afslapning, kort og hygge med mand og børn, strand, sand og vand. God mad, middagslur og gode bøger….

  • | |

    Amarante

    En lille times kørsel, og så er du i den charmerende lille landsby, Amarante. Den bød på et lækkert weekend ophold med gourmetmiddag, guidet tur og spa. Vi fik pludselig et hul i kalenderen og bestemte os for at vi ville ud og se lidt mere af Portugal. Og da jeg nu er ved at…

  • |

    Quinta do Vallado

    Blandt de 100 bedste vingårde i verden. Det skal da prøves. Ovenpå en uges corona-sygdom, passede det helt perfekt at vi havde booket en weekend på vingården “Quinta do Vallado” i Douro-dalen, tæt ved byen Regua. Jeg havde fundet stedet lidt tilfældigt, efter en søgning på den bedste vingård – og fandt så en liste,…

  • | |

    Mad-tur

    Lørdag den 25. februar 2023 Jeg har været på flere guidede mad-ture i Porto. Jeg elsker at gå rundt, se og smage – stille spørgsmål og lære nyt om byen – og landets madkultur. I lørdags lavede jeg så min egen tur, med Martin og Morten som deltagere. Det blev til en god tur med…