|

Tyfon-varsel

-Når man skal med et fly hjem fra Taiwan!

Jeg troede faktisk at vi måtte udskyde vores hjemrejse til Danmark, der tilbage i juli. En tyfon havde sat kurs mod Taiwan, og mens vi fulgte med i vejrudsigterne, så vi at folk omkring os købte ind til nødberedskab og personalet i vores bygning forberedte sig på voldsomt vejr. Dagen før begyndte andre flyselskaber at aflyse deres afgange; alle restauranter og butikker meldte, at de holdt lukket; Uber Eats kørte ikke ud – selv de store malls lukkede helt – hele dagen. Vi skulle flyve med KLM, og vi hørte intet (tjekkede hele tiden app, hjemmeside, sociale medier).

Fredag kl. 20 bestilte vi så en Uber og kørte gennem en meget tom by, ud til lufthavnen. Det var stadig ikke begyndt at regne eller blæse – sådan mere end almindeligt. Men vi var stadig i tvivl, og havde faktisk forberedt os på og pakket til, at det kunne blive til en nat i lufthavnen.

Lufthavnen var tom! Altså, der var slukket for lyset i nogle dele af afgangshallen. Der var kun åbent for indtjekning et sted – og det var vores fly. For det var det eneste – altså det eneste! – der ikke var aflyst. Da vi gik fra loungen mod gaten, lukkede butikkerne bag os – der var ikke flere, der skulle noget…

Da vi sad i flyet, forberedte os på vores 12-timers flyvning, strejfede tanken mig lige: “Er det her smart? Skulle vi være blevet hjemme?” Men der var det ligesom for sent. Så vi kom afsted (ingen forsinkelser – der var jo ikke fly foran eller bagved, der skulle afsted før).

Og overraskende nok var der ingen – eller i hvert fald overraskende lidt – turbolens. Det var sådan en behagelig flyvning. Jeg havde betalt 400 kr. for en lille opgradering, så jeg havde fået 10 cm ekstra benplads og 4 cm længere tilbage – hver en øre værd. Jeg vil ikke sige, at jeg sov godt – men jeg kom fint frem til Amsterdam.

Og må jeg lige sige en ekstra ting om flyvninger?
Hvis jeg nogen sinde skal evakere et fly, så vil jeg gerne være i det fly med passagerer fra Taiwan! De følger anvisninger, venter i kø, maser ikke foran – og er helt stille og betænksomme på en 12-timers flyvning.

Jeg ved faktisk ikke, hvor voldsom tyfonen blev i Taipei. Men i hvert fald ikke så slem som de havde varslet. Vores lejlighed stod også fin og uskadt da vi kom hjem igen 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Kiosk-liv

    I Taiwan er de vilde med 7-Eleven. Det er det sted i verden der er flest 7-Eleven pr. indbygger. Jeg har flere gange stået på en gade, og har kunnet spotte op til flere kiosker. Og der er sjældent mere end 3 minutters gang til nærmeste kiosk. Hvad bruger de så kioskerne til?Ja, mulighederne er…

  • |

    Sommer 2026

    Tyfon – dansk travl sommer – Hamborg – Porto – flyttekasser (igen) og sommerhus. Det er vist overskrifterne på min 2-måneders lange sommerferie i Danmark. Efter en spændende tur ud af Taipei, med en tyfon i hælene, landede vi i Danmark, der midt i juli. I høj solskin og med gode temperaturer. Når det er…

  • |

    Flytte-kaos?

    Pyh ha – Sådan en lille måned til at få styr på alt i forbindelse med en international flytning er, sådan set i bagspejlet, måske lige i underkanten. Jeg har været noget presset, med at planlægge selve flytningen, for sorteret, solgt, smidt ud, organiseret, fundet de rigtige papirer – få afsluttet og sagt farvel. Men…

  • |

    Tomar og Coimbra

    Efterårets første weekendtur med historier om tempelriddere, opdagelsesrejsende, konger, gamle universiteter – krydret med tændstikæsker og vinsmagning. Tomar er en lille by, 2 timers kørsel syd for Porto, i centrum af Portugal. Tempelridderne påbegyndte i år 1160 en borg, men byens historie er meget ældre og rigere end det. Det er en af de byer,…

  • | |

    Michelin guiden

    Vi er tilbage i et land, hvor Michelin guiden kan give en rettesnor for, hvor man kan finde uovertrufne gourmet oplevelser – og alle de spørgsmål der følger med. Der er mange – rigtig mange – restauranter og mad-udsalg – food courts og gadekøkkener – her i Taipei. Hvis man går en tur og kommer…