| |

Festa de São João do Porto

Kæmpe byfest på årets længste dag.

Den 23. juni fejres årets længste dag også i Porto. Ligesom den danske Skt Hans fest, startede fejringen af dagen også her med en solfejring, der så senere blev til en kristen helligdag for Johannes Døberen. I det nordlige Portugal, og særligt i Porto, giver man den bare ekstra gas. Vi har hørt om denne dag, siden vi ankom og snakkede med de første lokale. Det er bare noget der skal opleves. Man anslår at over en million mennesker mødes i byens centrum for at spise sardiner, slå hinanden i hovederne med plastikhamre, sende lanterne op, feste, danse i gaderne og se det store fyrværkeri fra Dom Luis I broen.

Martin og jeg startede på vej ind til byen med en god aftenmenu. Selvfølgelig med den grønne kålsuppe (Caldo Verde) og sardinerne, der skal spises denne aften. Derefter var vi faktisk lidt trætte, men blev enige om at vi lige skulle se, hvad det hele var for noget. Så vi gik mod centrum.

Uden vi havde aftalt det eller snakket om det, stødte vi helt tilfældigt på gode venner hernede, der også var på vej (hvad er chancen?), så vi slog følgeskab, og kom langsomt ind i større og større folkemængder. På vejen var der opstillet små tivolier, som dem vi kan huske fra vores barndom til byfesterne, med radiobiler, skydetelte, øltelte, scener osv. Vi fik også opsendt nogle lanterner, med hjælp fra lokale – der kunne se at vi ikke var erfarne nok, til at klare det selv.

Vi nåede ind til byen lige før midnat, og kunne finde en udemærket plads at opleve det store fyrværkeri. Det varede i fulde 15 minutter fra både på floden. Et flot syn, der blev vel modtaget af folkemængden. São João festen i Porto har været aflyst i både 2020 og 2021 pga Covid, så der var en meget god stemning alle steder. Der var mange, rigtig mange mennesker samlet og vi fik vores slag med plastikhamre i hovederne.

Efter fyrværkeriet fortsatte festen, musik og dans i gaderne overalt. Vi begav os stille og roligt hjemad, trætte og med ømme fødder. Halvvejs fandt vi et elektrisk løbehjul, som vi kunne leje – og komme noget hurtigere hjem og under dynerne. Jeg er sikker på at mange er vågnet op den 24, og har været glade for at det er en helligdag i Porto. Hovedpinen fra alle de slag med hamrene må have været massiv.

Nu forstår jeg hvorfor “Festa de São João do Porto” er noget man snakker så meget om hernede. En fantastisk fejring af sommerens komme – med lun luft, festlig stemning, god mad og glade mennesker. Det kan virkelig anbefales at opleve det.

Lignende indlæg

  • |

    Fado

    21. februar 2023 Endelig fik vi taget os sammen til at komme ind og høre – og opleve – en fado-koncert. Og hvad er fado så? På wikipedia står der:“Fado er en musikform, der kan spores tilbage til 1820’erne i Portugal, men som sandsynligvis har en meget ældre historie. Populært opfattes fado som en musikform karakteriseret ved klagende melodier og…

  • |

    Vi skal flytte!

    Nogle gange går det hurtigt – og så sker der noget nyt. Før jul forlængede vi endnu et år herude i Indien. Men så i sidste uge ringede Martin hjem (han var DK) og spurgte, hvad jeg sagde til at flytte. Jeg vidste, hvilket sted der var i spil – så jeg sagde ja, før…

  • | |

    Portvin

    Hvordan lærer man egentlig at kunne lide det? Da vi valgte at sige ja til at flytte til Porto, var en af mine første tanker: Så skal jeg vel lære at drikke portvin? Normalt i et nyt land, vil jeg gerne lære så meget så muligt om historie, kultur, vaner – og smage. Der er…

  • |

    Go See – tur

    18. – 23. august 2021 Vi har ikke rigtigt kunnet få det til at passe, at komme afsted i vores sommerferie og besøge Porto. Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for lige at se, hvad det er vi snart er på vej til. Der var vildt mange spørgsmål i mit hovede, og ikke…