En ny hverdag

Lidt efter lidt falder det hele på plads. Ro i maven – og tålmodighed. Det hele skal nok lykkedes – igen.

Når vi flytter til et nyt sted er der jo altid en masse der skal ordnes – vi skal have søgt arbejdstilladelse og opholdstilladelse til Martin, derefter kan jeg søge som “dependent” – altså afhængig af Martins ophold. Når det er på plads, kan vi få åbnet en bankkonto, få lokale telefonnumre og rigtig komme på plads. Det bedste er at det sker indenfor en måned, så der er en bankkonto at sætte løn ind på.

Og det hele er næsten på plads nu. Normalt er der noget der skal gøres fra Danmark, vores vielsesattest skal måske legaliseres (altså der er et dommerkontor – eller en ambassade – der skal dokumentere, at det er vores vielsesattest), vi skal måske have lavet nye pas, der skal bruges til hele perioden. Men denne gang er vi flyttet direkte fra Indien til Taiwan. Så vi har været afhængige af, at et firma i DK har taget sig af det praktiske. Og det har taget tid. Så mit visa har haltet lidt bagefter. Martins ting er på plads – og alle mine ting faldt endelig på plads i fredags.

Normalt kan jeg ikke få mit eget bank-kort, så jeg må bruge Martins – fordi jeg ikke selv kan fremvise en ansættelseskontrakt eller indtægt. Og man kan åbenbart ikke få to kort til en konto. Kun i Kina er det lykkedes for mig at få et kreditkort til en fælles konto. Men fordi vi har sådan en god relocation-agent denne gang, så har jeg fået min helt egen bankkonto i min helt egen bank – og hæve/master/debit – kort. Godt nok skal Martin overføre penge til den, men det er trods alt bedre end ingenting. Det var en fornøjelse at være ude at få alt ordnet, og møde kompetente, unge kvinder der vidste hvad der skulle gøres – og fik det hele fikset på rekord tid. Jeg er fan af det her land!

Jeg er også i gang med mit kultur-træningsprogram. Når vi kommer et nyt sted, bliver vi tilbudt et forløb for at lære om det nye sted. Martin har altid for travlt i starten (eller bliver træt af det undervejs), men jeg elsker at nørde med religion, historie, vaner, traditioner. Denne gang blev jeg bekendt med at Taiwan har 13 stammefolk – og jeg har mulighed for at komme med ud og se deres høstfest.

Jeg har også været på te hus, til te ceremoni – og ved nu, hvordan det foregår. Det er ikke sidste gang jeg skal derhen. Så specielt, indbydende og fint. Af med skoene, låne-slippers, og så helt særlige måder at tilberede teen på, i rolige og afslappede omgivelser.

Jeg skal lige finde ud af – og vænne mig til at vi bor et sted med meget hyppige jordskælv – og også tyfoner i perioder. Jeg har fået en folder om at være forberedt, som jeg skal have nærlæst.
Forleden dag sad vi på en restaurant, hvor alle telefoner pludselig bimlede. Det var en jordskælvsalarm. Og ganske rigtigt, få sekunder efter så rystede det hele. Vi var lidt på udebane og vidste ikke helt, hvordan vi skulle forholde os. Men kiggede rundt, folk tog det meget roligt. De holdt måske lige lidt ekstra på deres vinglas – og så var det overstået, og snakken gik videre. Ingen panik eller skader – helt ro.

Det er anden gang jeg mærker et jordskælv her – og klart det største. Og det bliver nok ikke det sidste. Og jeg skal da også lige overveje at få lavet sådan en go-bag – altså en taske man hurtigt kan tage med, hvis man skal ud og søge dækning. Heldigvis er de ret gode til at bygge efter forholdene, så jeg er ikke det mindste nervøs, selv om vi bor på 16. etage.