Godt Nytår

Så kom året da i gang igen, – og vi står nu lige på kanten til Kinesisk Nytår, eller Forårs festival, som kineserne selv kalder det.

Vi havde en rigtig dejlig juleferie. Vi havde ferie allerede den 11. december, så børnene nåede at se skoler og venner. Vi fik spist meget dansk (jule-) mad og kager, købt julegaver, var i teateret og i biografen, – men mest af alt slappede vi af og nød den friske luft efter et hårdt efterår med mange forurenings dage. Mindst 2 der ikke kunne måles på den skala vi ellers får vores AQI tal fra.

Ingen julepynt i Kina, så vi nød udsmykningen i alle de byer vi kom til. Her er det Struer.

Frisk luft ved stranden i Lyngså.

Vi havde nogle dejlige dage med venner og familie, – så det var med tungt hjerte at vi satte os i flyveren hjem mod Kina igen. Dagligdagen kom hurtigt tilbage, – og meget hurtigt er januar forsvundet. Vi har haft fint vejr, – men meget koldt. Nogle dage helt ned til – 17 grader. Og også et par enkelte dage med lidt sne.

Også i år har jeg været til foredrag og middag med Libby Stephens, om de særlige børn vi får ud af alt det vi udsætter dem for, når vi hiver dem med rundt i hele verden. Spændende og lærerige dage, – og dejligt at få at vide, at det vi gør ikke kun er skidt. Selv om det kan være hårdt at være i fra tid til anden. Lige for tiden er jeg dog heldig at have to glade børn, der har det godt.
Kinesisk nytår er lige på trapperne, udsmykningen er begyndt. Jeg har endnu ikke set fyrværkeri-udsalget starte på gadehjørnerne, men det må være snart. I dag har min Ayi fået udsmykket vores hus med nytårs-pynt. Jeg kan efterhånden så meget kinesisk, at jeg kom til at spørge, hvordan man gør, – og så forklarede hun mig længe og grundigt, – hvorefter hun spurgte om hun skulle købe ekstra pynt (mere end det vi har fået fra ejendoms administrationen). Det sagde jeg selvfølgelig ja til. Hvem kan få for meget pynt. When in Rome…. 🙂
Så godt nytår – Chun jie kuai le. Og alt det bedste i Abens år.
Ja, det ville se bedre ud med en blå himmel. Men den lader vente på sig 🙂

Lignende indlæg

  • Det nye hus

    Jeg lovede nogle billeder af vores nye hus. De kommer her. Vi skal flytte senest den 25. maj – for at vi kan nå at få fornyet vores visa før vi rejser på sommerferie. Jeg skal lige have fundet et flyttefirma, vi tør betro at pakke ned og ud – så er vi vist næsten…

  • Flyttedag

    Så kom dagen, hvor jeg vågnede kl 4, og var klar til at få alt pakket ned – igen. Nogle dage er det bare ikke nemt at sove, selv om man egentlig godt kan. Vi har, de sidste to dage, sorteret i “skal med”, “skal ikke med”, “smides ud”. Så alt tøj, legetøj, skåle, glas,…

  • Marts

    Marts er vist bare sådan måned, der skal overstås. Hvor der ikke sker noget nyt, eller spændende. Hvor vejret er gråt og kedelig, og man venter på at foråret er på vej. Så vi venter 🙂 Kan I ane de grønne spirer??? Nå, men af nye ting kan jeg fortælle at Leonora er begyndt at…

  • I nyt hus

    – igen 🙂 Der er nu allerede gået en hel uge, siden flyttemændende bar den sidste kasse ud af huset i Original County – og ind i Xiaguangdao. Vi fik meget pakket ud allerede fredag, og i løbet af weekenden og ugen, er det lykkedes os at komme ret godt på plads. Selvfølgelig mangler vi…