Portvin

Hvordan lærer man egentlig at kunne lide det?

Da vi valgte at sige ja til at flytte til Porto, var en af mine første tanker: Så skal jeg vel lære at drikke portvin?
Normalt i et nyt land, vil jeg gerne lære så meget så muligt om historie, kultur, vaner – og smage. Der er meget man kan lære om et land gennem sine smagsløg. Og sådan helt overordnet er Porto et rigtig rart bekendskab.

MEN jeg er bare ikke vild med portvin. Jeg ved, at det er en stor del af Portos historie, selvbillede, turisme – og export. Altså man kan bare gå en tur langs floden og kigge over på Gaia-siden, hvor portvinshusene er klistret op af skråningen. Med vinkældre, som perler på en snor.

Og jeg ved tæt på intet om portvin. Det eneste jeg kan sige er at jeg synes det smager af rosiner, som jeg ellers godt kan lide. Så det er på min liste over ting jeg skal nå, mens vi bor i Porto. Jeg skal lære om produktionen af Portvin. Hvor bliver det produceret, hvordan, hvilke varianter er der osv. Og så skal jeg lære at kunne lide det.

Men først må jeg have en plan for at komme til at kunne lide det. Og her er så min plan:

Jeg tænker at det er ligesom med kaffe, som jeg først kunne drikke, da jeg var midt i 30-erne. Her startede jeg med cafe latte med masser af mælk og vaniliesirup, så det faktisk ikke smagte af kaffe. Samme plan nu – jeg starter blidt:

Porto-tonic. Det er en hvid portvin eller en rose portvin, blandet op med tonic. Med isterninger og bær eller citrus. Det er dejligt forfriskende og lækkert, og bliver serveret på overraskende mange måder. Sådan en rigtig sommerdrik. Det har jeg allerede lært at sætte pris på.

• 

• 

• 

• 

• 

Så jeg er egentlig gået videre til fase 2. Besøg vinhusene, hør om vinene, mærk stemningen. Smag.. Hør anbefalinger til, hvornår det er bedst at drikke hvilken type (før – efter maden, til mørk eller lys chokolade, osv.) Og ja, der er faktisk ret stor forskel på de forskellige typer – og producenter. Det har jeg allerede fundet ud af.

Jeg ved ikke helt om jeg er fan af det endnu, men jeg øver mig. Og jeg lærer nyt hver gang.

Jeg vil besøge rigtig mange af husene, de store og de små. Dem der har mange turister inde på besøg hver dag, og dem der ligger mere gemt. Turene og historierne ser jeg frem til. Smagningerne skal jeg nok have hjælp til – heldigvis træder Martin gerne til 🙂

Det er sådan en fin ting, som vi godt kan hygge os lidt med her hen over vinteren.

Og så til foråret er jeg klar til fase 3. Der skal vi op i Douro-dalen og se hvor det bliver dyrket. Besøge vingårdene, smage både på deres vin, olivenolie og portvin (mange huse producerer alle tre ting). Jeg er gået i gang med research og planlægning. Og kommer du på besøg, så skal jeg nok have et hus på listen der skal besøges.

Jeg ved det, det er et hårdt liv jeg lever. Jeg må have gjort noget virkelig godt i nogle tidligere liv.
Alt er godt 🙂