Klar til juleferie

Sikke en dejlig uge vi har haft. Tirsdag tog Martin til Spanien (ikke at det har noget at gøre med, at ugen har været dejlig.. :). Men han er ligesom bare gået glip af alt julestemningen her i Kina.

Onsdag vågnede vi op til sne i Tianjin. Smukt hvidt sne og koldt frostvejr. Det løftede lige humøret og julestemningen med mange grader, at gå til skole med en hoppende dreng. Selv om vi hverken har vinterstøvler eller vintertøj kom vi gennem vintervejret med højt humør.

Onsdag aften var der Wintershow på skolen. Alle elementry eleverne (nursery til grade 5 – altså fra 3 år til 5. klasse) havde hvert et indslag, en sang og dans de opførte. Det var meget sjovt, rørende og helt fantastisk at være med til. Valdemar havde sagt, at deres musiklærer til prøven havde sagt, at de lød som en syg hest – men jeg blev faktisk i helt vildt godt humør af at se og høre dem.

I dag var der så Lucia optog, alle de danske børn – små og store, drenge og piger, gik rundt på alle skolens gange og sang Lucia. Se et lille slideshow her. Jeg havde bagt luciabrød til dem, i deres pause mellem elementry og secundary områderne. De klarede det så fint – og særligt de mindste piger gav den gas med sangen. De ældste drenge, der gik bagerst brummede lidt og fik aldrig helt lært det der med at tage et skridt, samle, skridt, samle.

I morgen er det så sidste skoledag før juleferien. De fleste af børnenes klassekammerater tager hjem på juleferie, men vi fejrer jul i Kina med besøg af farmor og farfar. Vi skal dog på en nytårsferie til Malaysia – det glæder vi os også rigtig meget til.
Resten af denne dejlige dag, med blå himmel og frost skal jeg have bagt mine rugbrød færdige (tak IKEA) og have skrevet de sidste julekort til lærerne på skolen. Og så er jeg lidt misundelig på de lærere, jeg har købt gaver til – sådan nogle gaver ønsker jeg mig egentlig også. Det flotteste julepynt – nå, men jeg må jo købe noget mere til mig selv… Godt Martin er i Spanien 🙂  

Lignende indlæg

  • |

    Thailand

    Så fik vi nogle nye stempler i passet 🙂 Sidste år var vi Tianjin til Kinesisk nytår. Det er en meget larmende højtid – der bliver skudt fyrværkeri af døgnet rundt i minimum en uge. Og da alle kinesere har fri kan man ikke så nemt rejse inde i Kina. Der er simpelthen trafikkaos og…

  • Efterår i Kina

    Så er sommeren – og efteråret næsten gået og vi er på kanten af vinter i Tianjin. Der bliver snakket om sne i Beijing i weekenden, og vi har fundet vinterjakkerne og vanter frem. Koldt, men nogle dage med helt blå himmel. Hvordan er vejret? En af de fantastiske ting ved Kina er, at regeringen…

  • Week without walls

    I denne uge er Valdemar og jeg alene hjemme. Martin er i Danmark og Leonora er på tur med skolen. Hele overbygningen – secundary (6 klasse og op) er på ture rundt om i Kina (Week without walls). Hvert år tager de forskellige årgange det samme sted hen. Eleverne fra 11. klasse bliver delt ud på…

  • Ready to go

    3 uger til afgang… 3 uger til at få set det sidste, det vi mangler. 3 uger til at få smagt favorit retterne. 3 uger til få besøgt yndlingsstederne. 3 uger til at få sagt farvel til vores hjem de sidste 3 år. 3 uger til at få sagt farvel til de mennesker, der har…

  • Vores nye hjem

    Så er vi kommet i eget hus J Torsdag kl. 13 fik vi nøgler til vores hjem de næste tre år. Alt var nymalet og fint. Torsdag eftermiddag fik vi handlet i IKEA og i den nærmeste supermarked, så vi i hvert fald havde drikkevand og lidt brød. I huset er der senge, men sengetøj…