Kokosfarmen

Jeg oplever, at Martins kollegaer er meget glade for sociale arrangementer. Så der foregår tit noget, som ikke er på kontoret og hvor jeg også er inviteret med. I weekenden var vi inviteret på besøg hos en kollega, der holdt firma-dag på sine forældres kokosfarm.

Det var 2 timers kørsel syd for os, så vi var tidligt oppe og afsted. Vi var inviteret til kl. 8:15, så da vi ankom kl 8:30 tænkte jeg at vi kom perfekt sent på det med det akademiske kvarter. Men jeg havde lige glemt at tid er anderledes i Indien. Så værten var ikke helt klar – og vi var så absolut de første der ankom.
Værten kom dog hurtigt, og vi kunne blive enige om at for nu af må vi få en særlig invitation med det faktiske tidspunkt 🙂


Omkring ved 9 tiden begyndte de andre kollegaer drypvist at ankomme. Men vi var ikke fuldtallige før op af formiddagen. Cirka 60 personer blev vi. Vi fik en tur omkring på farmen, med præsentation af alle de eksotiske frugter, så køkkenhaven, vandingssystemet – mødte hans familie: forældre, kone, børn, bror – og brors familie. Der blev selvfølgelig også taget et stort fællesbillede.


Køerne var der også, og en helt nyfødt kalv der kæmpede med at komme på benene.


Lækker morgenmad, som jeg desværre ikke fik taget et billede af. Helt typisk sydindisk morgenmad med dosa, vadai, chutneys, sambar. Helt friskt og lækkert. Selvfølgelig spist med fingrene, som vi efterhånden er blevet bedre til.

Senere på dagen fik vi friske kokosnødder, som blev hakket op for os. Først drikker man saften, bagefter bliver den delt, så man kan spise det helt bløde og saftige kød. Yummi.

Der var forskellige boldspil – Cricket, volleyball, badminton og ellers hyggeligt samvær. Men også pænt varmt, selv om palmerne skabte naturlig skygge og der var en dejlig brise. Så vi takkede mange gange for invitationen, mad og godt selskab – og kørte hjem igen.

Endnu en dejlig oplevelse til mindebogen <3

Lignende indlæg

  • |

    Indisk mad

    Hvordan går det egentlig med det der Indiske mad, Kirstine? Ja, jeg er jo ikke den der er kendt for at have en høj tolerance for stærk mad. Jeg elskede at bo i Portugal, hvor intet var stærkt, men til gengæld utrolig delikat, med sans for detaljerne i de gode og friske råvarer. Jeg udviklede…

  • Trafikken

    Biler, motorcykler, tuk-tuks og busser i en endeløs strøm. Der er altid trafik på vejene her. Bland så oksetrukne kærrer, festivals-optog og evigt metro-byggeri oveni mixet.. Man bør forberede sig på at skulle udvise tålmodighed og altid regne med, at det at komme frem her i Chennai kan tage tid. Selv relativt korte afstande kan…

  • Se “min” have

    I midten af vores bygning, er der lavet plads til en “muslingeskal” (Sea shell), den er så stor at der er plads til at lave yoga, pilates eller andet bevægelses-aktiviteter. Fint er det – og tanken er meget sjov, og i et klima hvor man i princippet kan være ude meget af tiden kunne det…

  • Besøg hos guvernøren

    Det er egentlig en mærkelig blanding af indtryk og oplevelser jeg får med mig fra de her udenlandsophold. Nogen dage sker der ikke noget – jeg er hjemme i min lejlighed og er måske ved at koge over, over håndværkere der enten ikke kommer, ikke ved hvad de skal, eller bare tager _meget_ længe om…

2 kommentarer

  1. Det lyder spændende, Kirstine. Så dejligt at følge med i dit liv dernede 🙂

Der er lukket for kommentarer.