Mall of Emirates

I går fik jeg lavet UAE kørekort. Og i denne uge har ungerne også fået deres visa. Så nu må vi alle være her og jeg må køre bil.

Så i dag skulle Martin have sin bil på værksted, og vi havde lånt en anden bil som vi skulle have vurderet. Så der var ingen vej uden om: Jeg skulle ud på Emirates Road. Emirates Road er en af de store veje – en 6 sporet motorvej, hvor taxaer og lastbiler kører i høj fart og skifter vognbane som vinden blæser. Det var lidt grænseoverskridende, men heldigvis gik det godt og vi fandt frem til Porsche mekanikeren.

Nå, men efter kørekortet i går, var klokken blevet lidt mange – så vi tog i Mall of Emirates og spiste aftensmad og tog nogle billeder af toilettet med PH lamper – og skibakken. Den er stor og fin, med mange aktiviteter også uden ski. Det skal vi prøve en dag.

Desuden er vi blevet inviteret til Thanksgiving, hos familien til en af Leonoras veninder fra klassen. En iransk/skots famili, der også er nye i Dubai. Jeg ved ikke, hvor mange Reem har inviteret – eller hvordan det skal foregå. Men jeg er enormt glad for invitationen, og glæder mig til arrangementet.

Lignende indlæg

  • Halloween

    Er jo, i danske øjne, en lidt mærkelig “ikke-dansk” begivenhed. Vi har i nogle år fejret nogle fantastisk hyggelige, eller uhyggelige Halloween fester på Struer friskole, hvor det virkelig var årets store børne-begivenhed. Derfor var det også spændende hvordan sådan en begivenhed ville blive fejret her i denne smeltedigel af nationaliteter og kulturer, som jeg…

  • Pyller mor??

    Jeg ved godt at jeg er en høne – mor. Jeg får det fysisk dårligt, når mine børn ikke trives og er glade. Jeg har ondt i maven, kvalme, sover ikke, spiser ikke. Det er ren elendighed. Derfor har det ikke været nogle sjove dage, det sidste stykke tid. Valdemar har været meget træt af…

  • Lektier..

    Man kan jo gøre det med lektier på mange måder. På vores skole gøres det sådan at de hver torsdag (som jo er sidste skoledag før weekenden), får de staveord og noget IMaths (matematik opgaver online) for. Det bliver udsendt på vores intranet, hvor vi så finder homelearning under børnenes yeargroup. Børnene er inddelt i…

  • |

    Til far

    Jeg savner sådan at vise min have frem, og finde ud af, hvad der er hvad. Så dette blog indlæg er til min far (og mor og svigerforældre). Billeder fra vores have. Kom endelig med kommentarer, hvis I genkender en plante. Jeg kan kende citrustræet, som er magen til det, vi havde i en potte…

  • Dadel dyrkning

    Her står rigtig mange dadel palmer hernede. Først på foråret blomstrede de, og nu er de begyndt at blive bundet op – så de kan blive modne til høst. Det er noget vi kigger meget på – og nu kan du også lige få chancen for at se, hvad der sker her.