| |

Michelin guiden

Vi er tilbage i et land, hvor Michelin guiden kan give en rettesnor for, hvor man kan finde uovertrufne gourmet oplevelser – og alle de spørgsmål der følger med.

Vi bor ved den Metro station, der hedder Xiangshan (det betyder Elefant-bjerget). Du kan se den røde prik der viser hvor vi er. Der er ca 3 km til den restaurant på kortet der er længst væk.

Der er mange – rigtig mange – restauranter og mad-udsalg – food courts og gadekøkkener – her i Taipei. Hvis man går en tur og kommer ned af en lille sidevej, er der altid mindst en lille restaurant eller madbod der har en ret de sælger to go – eller med et lille lokale med plads til 10-12 mennesker, hvor man kan spise sin mad. Desuden er der alle de store malls der har foodcourt i kælderen, og de bedre restauranter på de øvre etager. Og så er der alle de steder der er nævnt i Michelin guiden – på alle niveauer. Også en madvogn på et nat marked!

Jeg er blevet fortalt, at lokale taiwanesere ikke laver meget mad hjemme. Så hvis hver af de ca 2,5 millioner mennesker, der bor her i Taipei skal spise 1-2 måltider ude, hver dag, så er der et godt grundlag for at starte en restaurant.

Det medfører for mig et stort spørgsmål – hvem er den der / de der Michelin inspektører, der skal test smage på alle de her steder, og vægte dem overfor hinanden. Og hvordan kommer de rundt til alle steder? For jeg kan allerede nu røbe at jeg ikke altid er helt enig – eller i hvert fald er forundret over hvad der vægtes.

Vi er selvfølgelig startet fra en ende – og er begyndt at udforske nabolagets små restauranter, men ind i mellem finder vi en restaurant i Michelin appen – og prøver den:

Din Tai Fung
Har været på Michelins kortet meget, meget længe. De laver suppe-dumplings, og har efterhånden mange restauranter i hele verden. Desværre ikke så mange i Europa. Maden er altid god. Det er en Taiwanesisk kæde, og der er 12 restauranter i Taiwan, de fleste i Taipei. Her kan man ikke booke bord, men må dukke op, trække et nummer – og håbe at ventetiden er under 60 minutter – det er den sjældent. Men de har en app, så man kan følge med i hvilket nummer de er nået til – så man kan lave andet mens man venter. Restauranterne er lidt cafeteria-artige, for de får hurtigt folk ind og ud. Heldigvis bringer de også ud 🙂

Pang

Mexicansk mad med Taiwanesiske ingredienser. Hjemmelavede tortillas. Et meget lille sted med plads til 12 mennesker ved små orange borde. Lækker mad, men til Michelin guiden? Jeg ved ikke rigtig om jeg er helt enig. Jeg mener: hvad skal der til for at en dansk restaurant bliver nævnt i Michelin-guiden? At der er ramsløg i en burger?

Vi elsker at udforske og prøve nye smage, teksture, krydderier og smage. Vi har allerede været på mange flere restauranter omkring os. Og vi vil blive ved med at besøge restauranter både i og uden for Michelin guiden. For os er det en kæmpe stor del af at opleve et nyt land – og også det vi kommer til at savne fra de steder vi har været. Så Gourmet-onsdag er tilbage 🙂

Lignende indlæg

  • |

    Flytte-kaos?

    Pyh ha – Sådan en lille måned til at få styr på alt i forbindelse med en international flytning er, sådan set i bagspejlet, måske lige i underkanten. Jeg har været noget presset, med at planlægge selve flytningen, for sorteret, solgt, smidt ud, organiseret, fundet de rigtige papirer – få afsluttet og sagt farvel. Men…

  • |

    Kiosk-liv

    I Taiwan er de vilde med 7-Eleven. Det er det sted i verden der er flest 7-Eleven pr. indbygger. Jeg har flere gange stået på en gade, og har kunnet spotte op til flere kiosker. Og der er sjældent mere end 3 minutters gang til nærmeste kiosk. Hvad bruger de så kioskerne til?Ja, mulighederne er…

  • | |

    Taylor’s Port

    17. november 2023. Den helt store Portvins-spiller. Hvad er det jeg overser? Taylor – eller firmaet bag ved – sidder tungt på flere store institutioner i Porto. De har flere hoteller, restauranter – og er også bagmænd for det store “World of Wine”, med 5 museer/oplevelser og tilhørerne konference- og restaurantstilbud. De har investeret massivt…

  • |

    Terminalen

    Et besøg på Krydstogts-terminalen, som jeg har kigget på i 1,5 år – uden at kunne finde ud af at komme ud til. 24. februar 2023 Fra vores vinduer ser vi lige ud på den store, hvide bygning på havnen, som er det første krydstogts-turisterne kommer igennem, når de anløber Porto havn. Der er åbent…