|

TABLEAU by Craig Yang

Lille, fin restaurant – lidt gemt væk i en sidegade, på et hjørne, hvor man skal vide hvad man går efter. En ung (yngre – jeg kan ikke vurdere asiaters alder?) kok, der denne aften, selv serverede og interagerede med kunderne. Der er plads til 12-14 personer i restauranten, og der var fyldt denne onsdag aften. En fast sæt-menu med 4 retter og så mulighed for tilkøb af 3 retter, som man kan dele.

TABLEAU by Craig Yang er nævn i Michelin-guiden. Den har ikke fået en stjerne, men er nævnt i laget lige under. Bib Gourmand – og det er ofte de restauranter vi bedst kan lide at besøge.

Kvaliteten er fantastisk og der er god stemning i restauranterne – hvilket kan være halvdelen af oplevelsen.

Vi blev modtaget i døren og fulgt hen til vores bord (let svedende, vi havde jo selvfølgelig gået for at samle appetit – i 30 grader). Vi blev budt velkomme, og fik forklaret konceptet med menuen – og hvad tilkøbsretterne indeholdt.

Vi fik selvfølgelig sæt menuen, og selv om vi ikke havde tænkt at vi skulle have ekstra, valgte vi alligevel at bestille alle de 3 andre retter, og så dele dem. Og det var en god beslutning.

Middagen startede selvfølgelig med en velkomst fra kokken – små smage, hvor han fik præsenteret noget forskelligt til smagsløgene. Lidt ligesom opvarmning eller udstrækning af smagssansen. Vi kom lige forbi sødt, salt, surt, bitters og umami. En sjov ide – og en fin start. Derefter en lille hapser med mere fokus på tekstur – blødt og knasende i et. Lækkert.

Videre i menuen – i fint og roligt tempo, så vi havde tid til at sidde og snakke i mellem og drikke vores vin – fik vi de fire retter i sætmenuen. Små fine og delikate retter og smage. Med fokus på de lokale råvarer og traditioner. Mest overrasket var jeg nok over skallen i desserten, lavet af taro (der er en tropisk rodfrugt). Virkelig lækker dessert.

Men før desserten fik vi selvfølgelig de 3 retter vi havde tilkøbt. Meget lækker, sprød coating af quinoa på koteletten, og en fantastik lækker take på beef noodles, der jo er “national-retten” i Taiwan.

Stemningen var god i restauranten, serveringerne kørte meget let, der var en god beskrivelse og viden om alle retter, de var opmærksomme på når vi manglede vin og vand.

Bestemt godkendt – jeg vil gerne besøge Tableau igen en anden gang.

Lignende indlæg

  • |

    Kiosk-liv

    I Taiwan er de vilde med 7-Eleven. Det er det sted i verden der er flest 7-Eleven pr. indbygger. Jeg har flere gange stået på en gade, og har kunnet spotte op til flere kiosker. Og der er sjældent mere end 3 minutters gang til nærmeste kiosk. Hvad bruger de så kioskerne til?Ja, mulighederne er…

  • |

    Yingge

    Keramik byen, en halv time med tog fra Taipei main station. Med masser af kopper, tallerkner, te-kander og glas kunst. Men ikke lige de der kopper jeg havde håbet på jeg kunne finde. Jeg er efterhånden blevet ret tryg ved at bevæge mig rundt i metroen i Taipei. Da jeg var herude på besøg, havde…

  • |

    Terminalen

    Et besøg på Krydstogts-terminalen, som jeg har kigget på i 1,5 år – uden at kunne finde ud af at komme ud til. 24. februar 2023 Fra vores vinduer ser vi lige ud på den store, hvide bygning på havnen, som er det første krydstogts-turisterne kommer igennem, når de anløber Porto havn. Der er åbent…