|

Pinhão

Togtur til vinmarkernes land, Quintas, portvinproduktion, smukke togstationer og landskaber.

Pinhão bliver ofte nævnt, når jeg snakker med lokale og tilflyttere om, hvad man skal se i Portugal – eller når jeg kigger på turistsider på internettet. Og togturen derop bliver også nævnt som et must-try. Så Lene blev endnu engang hevet med på tur.

Søndag morgen stod vi tidligt op, tog en Uber ind til São Bento – stationen, hvor vores kørte kl 9:20. Vi var i god tid, så vi også kunne nå at se stationen (og måske få nogle billeder uden et hav af mennesker). São Bento station er også et turist-sight, på grund af de azurblå klinker, der afbilleder stykker af portugisisk historie. Vi havde på forhånd købt billetterne, så vi var helt rolige – vi havde siddepladser.

Meget præcist kl. 9:20 trillede vi fra Porto ind i landet, i et ældre tog – Vi fulgte Douro floden i 2 timer, med god udsigt og et landskab der ændrede sig i takt med at vi kom længere ind i landet.

Pinhão

-Er en lille landsby – og måske var det ikke en smart beslutning at tage afsted på en søndag, så efter vi havde været byen rundt – og havde konstateret at alt var lukket, besluttede vi at lede efter et sted at få frokost, før vi skulle op til den vingård (Quinta), vi havde booket et værelse på til dagen efter. Så vi gik igen ned mod flodens bred … I hele Pinhão, kunne vi høre høj “festlig” musik. Det kom fra højtalere, der var placeret langs hele breden af Dourofloden, hvor der også var restauranter og turistbutikker. Alt i alt var det faktisk ikke det bedste indtryk vi fik af byen.

Men vi søgte lidt væk fra byens centrum og fandt en mere lokal restaurant, med solen i ryggen og et glas vin i glasset. Vi fik spist, handlet ind til tapas på vingården (der endnu ikke havde åbnet deres restaurant for sommeren), fik ringet efter en taxi (ja, det rakte mit portugisisk faktisk til), og kom ud til Quinta do Tedo.

Behøver jeg at sige at alle de gode billeder er taget af Lene?

Lignende indlæg

  • Valongo

    Vandretur i kuperet terræn Note to self: Når der står at det tager 2,5h at gå 4 km, skal man huske at spørge hvorfor… Lørdag var vejret godt, så vi besluttede at det var tid til noget frisk luft – uden for byen. 20 minutters kørsel fra Matosinhos ligger en mindre by, Valongo. Valongo har…

  • Forårs-travlhed

    Pyh – der har været smæk på, de sidste par uger. Vi har haft dejlige besøg, været til koncert og nu er sommeren kommet. Vi elsker at have gæster, for vi får altid oplevet en masse. Jeg har som regel lagt et (stramt, men ikke for travlt) program – med noget vi ved der er…

  • |

    Sidste …

    Når beslutningen er truffet – og vi ved, at vi er på vej videre – så starter alle de sidste ting – eller “vi skal lige have sagt farvel til …” Selvfølgelig oven i alt det praktiske der skal ordnes, frem mod en international flytning. Denne gang er ikke anderledes 🙂 De sidste par uger…

  • |

    Ferreira

    Tid til endnu et vin-kælder besøg. Denne gang på Ferreira, der er “familie” med Sandeman, og som faktisk også har en historie med flere andre vinhuse i Porto/Douro. Med en lang historie, og en karismatisk kvinde som ophavsperson, er Ferreira en af de ældste Portugisisk ejede portvinshuse i Porto. Mange har – og er stadig…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *