|

Quinta do Infantado

Lille familiedrevet vingård, passioneret ejer, informativ rundtur og smagning i smukke omgivelser. Med 2 dejlige overnatninger på det lille hotel ved siden af på “The Casa do Visconde de Chanceleiros“.

Der er helt særligt i Douro dalen, hvor dyrkningen af vin – og produktionen af portvin foregår. Vinmarker og vingårde er over det hele, og der er aldrig langt til den nærmeste vinsmagning. Landskabet er utrolig smukt og der er en helt fantastisk ro oppe i de små byer, hvor man kan finde de mest hyggelige hoteller.

I sidste weekend var vi igen afsted, sammen med mine forældre, der var på besøg. Vi ankom til vores charmerende hotel og fik tjekket ind, før vi kunne slentre de 350 meter ned af bakke, for at komme til rundvisning og smagning på Quinta do Infantado.

Quinta do Infantado er en familiedrevet vingård, der i flere generationer har lavet portvin, uden at blive opkøbt af de store huse. De har ikke vinkælder i Gaia, men eksporterer direkte fra Douro. Vi har flere gange købt deres portvin i Danmark, som er et af deres større markeder.

Vi mødte Joao, der ejer vingården, kl 16 – En meget afslappet, passioneret vin-mager, der viste os rundt og fortalte om portvin, Portugals historie, vingårdens tilblivelse, produktion, udvikling af metoder – og alt derimellem. Et af de mere medrivende besøg vi har været på. Det bliver anderledes, når det er ejeren man står med, og ikke en ansat.

Efter rundvisning kom tiden til smagningen – af 2 rødvine og 5 port – mindst… Vi mistede lidt overblikket og glemte at tælle. Programmet var sat til 45 minutter, men det er jeg nu helt sikker på at vi overskred.

Efter smagningen skulle vi tilbage – nu op af bakke – og var glade for at det var så tæt på.

På Casa Visconde de Chanceleiros er der en lille restaurant, hvor morgenmaden serveres. Og hvis man har bestilt, kan man også få aftensmad. Det er rart, for der er ingen andre restauranter i nærheden. Så kl. 20 starter aftensmaden for alle, og kl 22 er det slut – og der er ro. Alle får den forberedte 3 retters menu, der er veltilberedt og velsmagende. Der er 12 værelser på Casa Visconde de Chanceleiros, og i restauranten er der vel plads til max. 30.

Lørdag var vi på bådtur op af Douro floden, det var en meget varm weekend med 30-32 grader, så det var rart at vi kom afsted om formiddagen. En dejlig tur i solen, så fik vi også set dalen fra vandsiden. Eftermiddagen blev tilbragt med afslapning ved poolen, før det trak op til torden.

Alt i alt igen en skøn weekend med nye indtryk og oplevelser.

Lignende indlæg

  • |

    Et nyt hjem

    Meget tidligt om morgenen, lørdag den 18. september 2021, stod vi så i Billund lufthavn. Med 3 store kufferter – og 4 brandalarmer i håndbagagen (som ikke var blevet pakket med flyttelæsset). Det er altid en mærkelig følelse at “emigrere”, altså at sætte sig på en flyver og vide at nu er vi “skrevet ud…

  • |

    Go See – tur

    18. – 23. august 2021 Vi har ikke rigtigt kunnet få det til at passe, at komme afsted i vores sommerferie og besøge Porto. Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for lige at se, hvad det er vi snart er på vej til. Der var vildt mange spørgsmål i mit hovede, og ikke…

  • |

    Graham’s Port

    Besøg – rundvisning og portvinssmagning på Graham’s 1890 Lodge Restaurant Vinum at Graham’s Onsdag den 8. december var en helligdag her i Portugal. Så Martin havde fri, så vi besluttede at få noget ud af dagen. Vi havde på forhånd booket en tid til en rundvisning (på engelsk), så da vi ankom til vinkælderen havde…

  • |

    Pinhão

    Togtur til vinmarkernes land, Quintas, portvinproduktion, smukke togstationer og landskaber. Pinhão bliver ofte nævnt, når jeg snakker med lokale og tilflyttere om, hvad man skal se i Portugal – eller når jeg kigger på turistsider på internettet. Og togturen derop bliver også nævnt som et must-try. Så Lene blev endnu engang hevet med på tur….

  • | |

    Amarante

    En lille times kørsel, og så er du i den charmerende lille landsby, Amarante. Den bød på et lækkert weekend ophold med gourmetmiddag, guidet tur og spa. Vi fik pludselig et hul i kalenderen og bestemte os for at vi ville ud og se lidt mere af Portugal. Og da jeg nu er ved at…