| |

Amarante

En lille times kørsel, og så er du i den charmerende lille landsby, Amarante. Den bød på et lækkert weekend ophold med gourmetmiddag, guidet tur og spa.

Vi fik pludselig et hul i kalenderen og bestemte os for at vi ville ud og se lidt mere af Portugal. Og da jeg nu er ved at have et vist kendskab til Portvinen, så er jeg nu kommet til den grønne vin.

Ja, her i Portugal har vi også en grøn vin. Jeg tror bedst jeg kan beskrive det som en frisk, sprød hvidvin – nogen gange med lidt perler (små bobler). Den kan virkelig anbefales til frisk fisk – som vi jo ofte nyder på fiskerestauranterne her i Matosinhos.

Vi kørte hjemmefra fredag efter arbejde (altså mest Martin…), og ankom til det skønne hotel Casa da Calçada. Jeg havde booket med mindre end en uges varsel, men alligevel havde jeg fået en fantastisk god respons på alle spørgsmål og forespørgsler (restauranter, guider, aktiviteter). De var venlige og hjælpsomme. Og det var bestemt også vores oplevelse da vi ankom. Vi blev godt indkvarteret, og efter et kort hvil var vi klar til weekendens føste oplevelse – hotellets 1* Michelin restaurant.

Der blev virkelig kræset om os, menuen var lige blevet ændret – så kokken var meget opmærksom på vores reaktioner og feedback, hvilket gjorde det til en endnu mere fantastisk oplevelse. Og det var virkelig særligt, både med præsentation, smage og vin-parring. Der var en uhøjtidelig stemning i den fine restaurant, og betjeningen bar præg af at vi var kommet lidt uden for de store byer. Der var en oprigtig interesse i at yde noget særligt.

Lørdag havde jeg lavet en aftale med en guide, der hentede os på hotellet og viste os rundt i Amarante. Han fortalte om byens historie, om den store kirke, Napoleons forsøg på at indtage byen, om den store arkitekt og helgen, Goncalo, om kager og vin. Det var en god dag, med sol og varme – så der var indlagt kaffepause og vinsmagning. Jeg kan virkelig anbefale Joao fra “Inside Experiences“, det var en passioneret ung entreprenør, der havde startet et guide-firma op, i en ikke helt kendt ferie destination.

Senere lørdag var vi i den lokale spa, med vandet fra floden (speciel lugt – jeg håber det var noget sundt), som også var et fint sted. Vi fik ikke nogen af de særlige “vand-behandlinger”, det har vi tilgode.
Senere fik vi også smagt på Cabrito Assado (“lille ged”), som er en særlig ret – der er mest populær omkring påske i bjergområderne. Det var på listen over “skal prøves”, så det var dejligt at sætte det kryds.

Alt i alt endnu en god weekend, med nye oplevelser fra det her skønne og gæstfrie land. Vi kunne ikke have befundet os et skønnere sted.

Lignende indlæg

  • |

    Santiago de Compostela

    7. – 10. december 2024. På trods af et travlt efterår med rejser og besøg, hev vi alligevel en weekend ud af kalenderen (forlænget pga. en helligdag i Portugal) og kørte 2,5 time nordpå, ind i Spanien og besøgte Santiago de Compostela.Byen er ikke stor, omkring 100.000 indbyggere (størrelse mellem Esbjerg og Aalborg), men ret…

  • |

    Weekend i Fujairah

    Forenede Arabiske Emirater er et land, bestående af syv Emirater: Dubai, Abu Dhabi, Al Ain, Ras Al Khaimah, Fujairah, Sharjah, Umm Al Quwain og Ajman. Hvert emirat er ledet af en sheik, der så danner landets “regering” men landets overhoved er sheiken i Abu Dhabi – der er den rigeste. Emiraterne er ret forskellige, både…

  • Óbidos

    Endnu en middelalderby med charme og tempelridder-historie Mandag havde Martin møder på ambassaden, og ville egentlig have kørt frem og tilbage til Lissabon samme dag (3,5 time i bil hver vej). Heldigvis fik jeg overtalt ham til at tage på søndagstur – og afkorte turen mandag. For der er stadig masser af steder jeg mangler…

  • |

    Weekend i Beijing

    Fodbold og hygge I weekenden tog vi mod Beijing fordi Martin og Leonora havde fået billetter til “El Classico” – fodboldkamp mellem Argentina og Brasilien på Kinas national stadium, The birds nest. Desværre kunne der kun findes to billetter, så Valdemar og jeg havde fået billetter til et kung fu – akrobatik show. Martin havde…