Sidste skoledag

Nå, med lidt forsinkelse kommer så et par måneders opdate 🙂
Pludselig ændrede vores situation sig, fjorten dage før sommerferien fik vi at vide at Martins firma lukkede afdelingen i Dubai – og at vi derfor skulle hjem. Vi kunne have valgt at tage tilbage til Dubai i september, for så at pakke sammen og rejse tilbage i oktober. 
I stedet valgte vi (voksne) at rykke op med det samme. Så børnene fik en uges varsel til at sige farvel til deres klassekammerater, og alt andet i Dubai. Valdemar havde accepteret omstændighederne omkring vores situation, men var ikke helt glad med vores liv i sandkassen. Næste år skulle han dog i en anden klasse med Frederik – og de andre venner han havde fået, så jeg er sikker på at det havde løftet situationen meget. Vi glædede os til at han fik et godt år i Dubai, hvor vi vidste hvad vi skulle forberede os på af aktiviteter i skolen, vidste hvornår vi skulle være klar til try outs til diverse skolehold og vi glædede os til mange nye, spændende tiltag på skolen.
Leonora var knust! Hun har haft et fantastisk år i Dubai, den mest fantastiske klasselærer, venner og veninder – hun var vokset på alle leder og kanter – og vi fik så meget positiv feedback på hendes udvikling, både fagligt og socialt. Det har været meget intens med venner og veninder, Dubai er jo på mange måder et sted, hvor man griber de nye muligheder for relationer som man får og derfor har vi alle dannet stærke bånd til venner, som vi har måttet sige farvel til. Så Leonora græd og græd sidste skoledag, og med hende hele hendes klasse, der vil savne hende lige så meget som hun vil savne dem.
Martin og jeg vil savne vores liv i Dubai, der på mange måde er meget anderledes end i Danmark. Den tid vi har haft sammen som familie, de oplevelser vi har haft sammen, den måde vi har vokset os stærke sammen. Men også alle mulighederne i en anderledes kultur, – og så mentaliteten “alt kan lade sig gøre” og “hvorfor ikke?”
Vi håber på at vi får muligheden for at komme afsted igen – og de gode ting fra opholdet vil jo heldigvis være vores altid.

Lignende indlæg

  • Indkøb

    Nå, ja… Til jer, der er bekymrede for, om vi kan købe ordenligt mad, i rigtige butikker. Her er så et billede af vores nærmeste supermarked, Spinney’s. De har, som i kan se, et stort udvalg af al slags mad. Også svinekød i den særlige “non-muslim” afdeling. Spinney’s ligger i et lille center med andre…

  • |

    Weekend i Ajman

    Hjemme igen efter en perfekt, afslappende weekend tur til Ajman. Jeg havde fundet et billigt tilbud på et super hotel / ressort i Ajman, vi tog afsted torsdag og var hjemme igen lørdag. En weekend kun med afslapning, kort og hygge med mand og børn, strand, sand og vand. God mad, middagslur og gode bøger….

  • I eget hus

    Vi har, siden vi kom herned den 20. august, boet hos vores gode venner, Allan og Marie. De bor 3 minutters gang fra vores hus, så vi har kunnet bo der og samtidig følge med i hvordan det gik med huset, komme til og fra skolen og udforske områdets muligheder. I 25 dage har vi…

  • |

    Til far

    Jeg savner sådan at vise min have frem, og finde ud af, hvad der er hvad. Så dette blog indlæg er til min far (og mor og svigerforældre). Billeder fra vores have. Kom endelig med kommentarer, hvis I genkender en plante. Jeg kan kende citrustræet, som er magen til det, vi havde i en potte…