|

SOS Wildlife

Elephant Conservation & Care Centre

Forlænget weekend til Agra – elefantbesøg

For nogle måneder siden var jeg med til at arrangere et oplæg med en meget spændende organisation, der redder elefanter (og andre dyr) i Indien.

Elefanter er følsomme væsner, som ikke er skabt til at lade turister ridde på dem, stå i templer, tigge, gå med i optog eller arbejde. Store og imponerende. Og Wildlife SOS har påtaget sig en opgave med at redde elefanter fra ikke så rare liv.

Indtil videre har de 36 elefanter på 2 centre. Det ene kan man besøge, det andet er et hospital, hvor de behandler de mest skadede dyr. Alle elefanterne her har skader, de halter, har fået skæve ben, deres ben har mærker efter pigge og lænker – deres ører har mærker efter kroge der alt sammen er blevet brugt til at kontrollere dem og gøre dem medgørlige – eller knække deres vilje som det så pænt hedder.

Imponerende er de – når elefanter løber kan man ikke høre det. Deres fødder har en absorberende funktion, så de er helt lydløse. Vi “hørte” det selv, da elefanterne løb for at jage de nærgående aber væk fra deres godbidder.

Deres ører bruges til temperatur-regulering, og støvet som de kaster op på ryggen fungerer som solbeskyttelse. De spiser omkring 0,5 % af deres kropsvægt hver dag – og det bliver også til noget, når man er en voksen elefant på 3-5 tons. Her på centeret får de sukkerrør, grød med dadler, frugt. Når elefanter når en vis alder, falder ders sidste tænder ud – og så består kosten udelukkende af deres grød.

De danner venskaber, og har det bedst i grupper. Hannerne er ikke i besøgscentrene, for de er ikke så venligt indstillede på gæster. De bliver trænede, med positive metoder, så de kan hjælpes når de bliver syge – og for at aktivere dem. Gennemsnitsalderen på elefanterne her på centeret er over 50 år.

Det var en god oplevelse – og vi er nu meget mere opmærksomme på, at det ikke er godt med elefanter i bybilledet. Hvilket vi har hørt om, og været begejstrede for. Jeg havde håbet at se et tempel med en tempelelefant. Men heldigvis kan vi alle stadig nå at blive klogere.

Besøg dem – og doner gerne til dem her: https://wildlifesos.org/

Lignende indlæg

  • |

    Trankebar

    Tarangambadi – Landsby i Tamil Nadu og tidligere Dansk handelsstation. “Every Danish people has to visit Trankebar, Madam” – sagde Balaji (vores chauffør) til os et stykke tid efter vi var ankommet til Chennai. Han har kørt for danskere i mange år, så han ved nok, hvad han snakker om. Vi fulgte det gode råd…

  • |

    Nazaré

    Roadtrip, store bølger – og Aveiro. Jeg har kæmpet lidt med at tage mod til at køre i bil her i Portugal. Portugiserne kører noget “uorganiseret” – i hvert fald har jeg svært ved at gennemskue hvad reglerne er her, særligt i rundkørslerne. Til gengæld er de utrolig overbærende, jeg oplever sjældent nogen der dytter…

  • Kokosfarmen

    Jeg oplever, at Martins kollegaer er meget glade for sociale arrangementer. Så der foregår tit noget, som ikke er på kontoret og hvor jeg også er inviteret med. I weekenden var vi inviteret på besøg hos en kollega, der holdt firma-dag på sine forældres kokosfarm. Det var 2 timers kørsel syd for os, så vi…

  • |

    Weekend i Fujairah

    Forenede Arabiske Emirater er et land, bestående af syv Emirater: Dubai, Abu Dhabi, Al Ain, Ras Al Khaimah, Fujairah, Sharjah, Umm Al Quwain og Ajman. Hvert emirat er ledet af en sheik, der så danner landets “regering” men landets overhoved er sheiken i Abu Dhabi – der er den rigeste. Emiraterne er ret forskellige, både…

  • |

    Andemanderne

    I midten af marts var vi en lang weekend på Andemanderne, der er en øgruppe der ligger i den Bengalske bugt. Barefoot på Havelock Havelock er en af de 550 øer som Andemanderne og Nicobar øgruppen består af (kun 26 er beboede, og på nogen er der forbudt adgang, da der bor stammer, der ikke…