Netop hjemme efter en dejlig uge i Singapore og Malaysia.
Først var vi 3 dage i Singapore, dejlig by – smuk, grøn, god mad, masser af muligheder for at shoppe. Vi var i Night Zoo – zoologisk have efter det blev mørkt. Det var en stor oplevelse at se dyrene, der var gået i seng. Først var vi med et lille tog rundt i parken – men turen på stierne rundt var faktisk en større oplevelse. At have det lidt for os selv, selv om parken var fyldt. Det var en god oplevelse.
Og så er det altid dejligt at være afsted med Ulla og Martin – og deres børn. Det er så meget nemmere at slæbe vores store teenage børn ud af døren, når de kan gå og snakke med venner på vejen. Restaurantbesøg kan forlænges med et spil uno og et par telefoner. Selv shoppeturen med fædrene bliver overskuelige 🙂
Batu Batu – Malaysia
Jeg havde hørt om Batu Batu fra en veninde, – og set billederne på deres hjemmeside. Og jeg havde tårnhøje forventninger. Jeg havde arrangeret at vi blev hentet i Singapore af en taxi og kørt over grænsen – nordøst – til Mersing i Malaysia. Herfra sejlede vi 15 minutter – og så var vi på denne paradis ø, der tidligere har været brugt til Robinson Ekspedition optagelser.
Og det var helt utroligt. Øen var ikke særlig stor – der var een sti rundt om øen, det tog ca 1 time. Der var ingen veje, ingen biler – ikke andet end det lille resort, med 20 villaer.
Her var en restaurant, der serverede mad 3 gange om dagen. En madplan fulgte med opholdet – med morgenmad, 2 retters frokost og 3 retters aftensmad. Altid vand og frugt tilgængeligt.
En smuk strand med det blødeste sand jeg nogensinde har stået i. Helt klart vand, med så mange fisk.
Der var et dykkercenter – og en Turtle Watch Camp. Der var en marine biolog ansat, der gav daglige oplæg om hvaler, skildpadder, livet under vandet. For børn og andre interesserede…
Ingen nøgler… Døren ind til vores villa kunne lukkes med en slå. Vi havde et pengeskab til det pas, punge, telefoner. Og ellers var alt åbent.
Udsigten fra vores seng.
Jeg så en søko – lige neden for badebroen. Og 3 baby hajer. Og vi var ude og snorkle på deres junior-rev, med adgang direkte fra stranden. Her så vi så mange fisk. De var lige der – vi svømmede gennem store stimer af fisk, hvilket efterlod os meget mundlamme og overvældede. Desværre kom vi ikke ud og dykke – det har vi endnu til gode.
Alt i alt en fantastisk ferie. Singapore for shopping, mad, storby. Batu Batu for totalt ro og afslapning. Vi kan virkelig anbefale et besøg her. Men kun, hvis man er indstillet på stilheden. Her var ingen børnklub, ingen madlavningskurser, ingen riverrafting, ingen aktiviteter – kun mørkt kl 7 – og totalt ro. Selv Martin var tidligt i seng – og oppe før kl 8!
Det var så den sidste rigtige ferie her fra Kina. Jeg er så taknemmelig for alle de store oplevelser vi har fået – alle de kulturer vi har fået indblik i – alt det anderledes og storslåede vi har fået lov til at være i.
På tirsdag kommer de første flyttekasser, så jeg så småt kan begynde at sortere og pakke det ned, jeg selv vil have hænder på. Flyttefirmaet kommer og pakker alt andet ned, og sender containeren afsted mod Danmark den 17 – 18. maj.
På vejen Singapore – Mersing så vi også aber i vejkanten. Det var en meget smuk tur. Desværre så vi ingen elefanter – kun skiltet her.
Fantastiske Sommer Danmark Jeg tror endelig, vi har fundet roen, rytmen – og balancen i at holde 2 måneders sommerferie i Danmark. For de fleste lyder det som en fantastisk ting, men jeg tror alle der har boet i udlandet kan fortælle om meget stressfyldte – og tætpakkede ferie. Med venner og familier, der skulle…
Jeg lovede nogle billeder af vores nye hus. De kommer her. Vi skal flytte senest den 25. maj – for at vi kan nå at få fornyet vores visa før vi rejser på sommerferie. Jeg skal lige have fundet et flyttefirma, vi tør betro at pakke ned og ud – så er vi vist næsten…
Tilbage i Kina efter 3 uger med frisk luft… Vi har haft en fantastisk ferie i Australien. Vi blev modtaget med en “starter-pack”, med bla. en ordbog, så vi kunne forstå de indfødte 😉 Leonora, Valdemar og jeg rejste fra Tianjin lige efter skole sluttede. Vi startede i Melbourne, hvor vi boede hos Melinda og…
September 2025 En af de rigtig rare ting ved at bo et andet sted i verden er, at ens udgangspunkt er et andet – for at opleve nærområderne og de steder der er tæt på. Sri Lanka ligger sådan cirka 450 km fra os, og kan faktisk nåes med bus og færge (hvis man er…
Umiddelbart lyder det jo fint og fornemt at have en chauffør. Men der er nu både fordele og ulemper ved denne ordning. Jeg vil sige at her i Kina ville jeg være meget ked af at køre selv. Jeg tror færdselsreglerne stort set er de samme som de fleste andre steder i verden. Men den…
Først en status Alt vi havde til salg, er nu solgt. Huset er totalt tomt – bortset fra lånte ting og det vi (forhåbentlig) kan have i en kuffert. Er begyndt hovedrengøringen af huset. Har pudset alle vinduer 🙂 Kan ikke huske, hvor mange gange jeg har været på genbrugsstationen! Har fundet tallerkner til når…