Brillerne vi ser med.
Man kan ikke forstå Indien med danske briller – måske kan vi ikke begribe andet end Danmark med de briller – men vi kan justere styrken eller finde nogle nye.
“Hvad tror I på i Danmark? Jeg ved I er kristne, men ikke så meget? Og alle skal jo tro på noget…“
Hun kigger undrerne på mig og forventer et klart svar. Jeg krymper mig lidt, kæmper – men indser at jeg ikke kan give hende et svar hun vil forstå – eller acceptere alligevel.
I et land med over en million guder, med helligdage hver måned, hvor der er særlige ritualer – hvor alle hjem har deres eget “alter”, hvor de laver Pooja (ofringer) hver uger, med tidspunkter på dagen, hvor man ikke må lave beslutninger – der er det bare svært at forklare, hvad vi tror – eller ikke tror på – i Danmark.
Når en overskrift på DR nyheder fortæller om oprør i Mumbai, fordi man ikke mere må fodre duer og jeg mellem linjerne kan læse den underliggende undren/vantro. Eller når der på begyndes sultestrejker fordi regeringen vil indfange gadehundende i stedet for at fodre dem. Kragerne der er dine afdøde familiemedlemmer, der skal respekteres og derfor spise først til helligdage. Ritualer, traditioner, religion. Og det er bare det jeg har fået fortalt og prøver at forstå. Der kommer nyt hele tiden, hver eneste gang jeg snakker med en bliver jeg klogere.
I Indien er der bare mere mellem himmel og jord, en helligdag i fredags hvor man i templerne gik på gløder (fortalte vores chauffør – jeg så det desværre ikke), i næste uge hvor man nedsænker elefant-statuer i havet (eller det vand der er tættest på). Der sker ting på vores fællesarealer – og i parkeringskælderen. Og der er en mening og forklaring på det hele. Det er ikke sikkert at det giver mening for os i Danmark – lige så lidt som det giver mening for inderne når vi går i selvsving over at vi ikke kan spise en bolle før en fridag – eller når jeg siger at vi ikke rigtig tror på noget – i hvert fald ikke kollektivt på en overmenneskelig gud.
Fik jeg fortalt at jeg var til optiker i min sommerferien og har fået briller? Jeg har endnu ikke helt vænnet mig til at gå med dem endnu, jeg foretrækker stadig mine læsebriller – som en slags filter for at se tingene tæt på. Men jeg øver mig – måske bliver de en permanent del af det er der mig på et tidspunkt. Hvem ved?
