Indisk tøj
Farverige gevanter, helst med guld og sølv. Flotte mønstre og stof. Det er altid en fantastisk oplevelse at være til arrangementer i Indien.
Vi fejrer stadig Pongal, begyndelsen på solens nordlige rejse (er det ikke en smuk formulering?). I denne uge har jeg været til “IWA Welcome back – Pongal – lunch”. I år var det med dresscode. Vi skulle komme i sarree, og så ville der være en drapist der – altså en der kunne hjælpe med at få sarreen på.
En sarree er jo egentlig “bare” et 6 meter langt stykke stof, der bliver viklet rundt om kroppen på en, på flere forskellige – valgfrie – måder, så den sidder fint. Under har man en bluse – ofte tætsiddende og kort, sådan croptop agtig, så man kan se maveskindet. Og et underskørt, der skal være stramt i taljen, for den skal bære/holde på sarreen. Det er smart, for man kan jo i princippet passe alle veninders tøj – arve mødre og bedstemødres sarrees. Alligevel greb jeg mig selv i at tænke at det også er lidt dovent at man ikke gider at sy sit tøj, da jeg stod der med 6 meter stof.
Man kan ligesom vælge 2 spor – snydesporet, hvor man får en pre-stitched sarree. Altså en der er syet, så det egentlig er en nederdel, man knapper – og så “fortsætter” den med et stykke stof, der så skal over armen. Den rigtige – som inderne bruger, skal foldes og draperes (“det er så nemt, det har vi jo gjort siden vi var helt små piger”). Med nogle sikkerhednåle til at holde folderne pæne – og så er det klaret.
Så er der det med at købe en sarree. Altså I tror ikke på, hvor store de der sarree butikker er. Det er helt vildt, stof i alle kvaliteter og farver, som bliver fundet frem og vist på borde. Jeg havde en milliard spørgsmål: Hvor tager man hen, hvad kigger man efter, hvad falder godt – og føles godt at have på. Hvordan vasker man en sarree, hvor kan man købe det bedste underskørt, hvor kort behøver en bluse at være – I kan godt se det, ikke? Listen fortsætter…
Men heldigvis er der et stort udvalg af søde kvinder her, der gerne vil præsentere og forklare deres kultur for mig (og os). Så Geetha mødtes med mig lige efter nytår, og så tog vi på sarree-shopping. Vi fandt en sarree – og se lige. Blev jeg ikke fin? (Bemærk, hvordan Geethas sarree er sat på en anden måde – jeg blev spurgt hvordan jeg ville have min sat – det havde jeg ikke rigtig en holdning til).
Nå, men generelt er jeg ret vild med indisk tøj. Ofte er det min gamle sommer-garderope, der er blevet sat sammen på en anden måde – og så med et ekstra tørklæde. Men jeg har også været ude og købe nyt, så der er til de arrangementer der kræver lidt mere. Det bliver også set og kommentereret, i onsdags var der en der sagde at jeg gik i mere indisk tøj på end hende. Jeg kan godt lide at det er løst og luftigt (det gør virkelig noget når temperaturen og luftfugtigheden er Indien), farverigt – og meget, meget mere end jeg ville i Danmark. Og jeg tænker aldrig jeg får chancen igen. Men lige her og nu – der er det er så fedt.
