Tanker om at bo i Chennai

Ti ting jeg har lært i de sidste halvandet år

En ikke prioriteret liste over erfaringer jeg har gjort mig 🙂

Du får aldrig et nej

Der vil altid blive sagt ja – så venter jeg og så er det “out of stock”, “not possible” – eller der sker simpelthen ikke noget. Jeg har vænnet mig til at se efter de små tegn: hvordan blive hovedet rokket, øjenbryn, hvad bliver der sagt mellem linjerne. Det er en kunstform 🙂

Jeg har vænnet mig til at blive kaldt Madam – Mam – Sir/Madam

Flere gange om dagen. Jeg har prøvet at ændre det – det lykkedes ikke!

OTP er det mest brugte ord i min kommunikation (chat) med Martin

One Time Password. Skal bruges til alt – modtagelse af pakker, betalinger online. Det er heller ikke i Indien lykkedes at få et betalingskort til mig, så jeg er altid afhængig af Martins godkendelse af betalinger (altså jeg har jo det fysiske kort, og kan sagtens handle og hæve penge).

Planlægning? Hvorfor?

Det er faktisk meget befriende at det hele er sådan lidt løst. Der er ingen panik, ingen stress. Tingene løser sig. Det kræver tilvænning og tålmodighed. Nogen dage lykkedes det at finde det indre overskud – andre dage ikke. Men jeg tror det er meget sundt at tage lidt til sig.

Transport – jeg køres til alt og der er ingen sammenhæng mellem afstand og tid

Jeg er konstant afhængig af at blive kørt. Vi har en god chauffør, og jeg er meget taknemmelig for det. Men jeg savner virkelig at kunne gå til indkøb, restauranter, cafeer, venner.

Lyd – altid AC, dyt, musik, trommer fra et tempel

ALTID! Hele tiden – døgnet rundt. Jeg kan ikke længere sove uden AC-snorren…

Der er mange sprog i Indien – og tamil er ikke nødvendigvis det der bliver snakket på gaden

Jeg forsøgte det først år at lære tamil. Men mange her taler ikke tamil, men hindi – eller et af de andre mange, mange sprog der bliver talt i Indien. Fællessproget er engelsk.
Måske opgav jeg for hurtig – men jeg havde mange gode samtaler med min lærer om kultur, festivaller, traditioner. Jeg elskede at have en at stille mine spørgsmål til – og få forklaringer.

Tolerancetærsklen for dyr og insekter er hævet

Køer, geder, hunde, aber, kakerlakker, myrer, slanger, rotter… Vi skal vel alle være her?

Festival?

Der er altid en festival – store eller små. Lokale, en anden stats, nationale. Hinduistiske festivaller, Muslimske højtider, Kristne helligdage – alt bliver fejret. Hvordan og hvorfor, og hvornår skoler og kontorer er lukkede er ikke altid klart – eller meldt ud på forhånd. Måske er det også noget med stjernernes stilling?

Der er altid nogen, der gerne vil forklare og invitere ind i fællesskabet

Jeg føler mig meget velkommen i Chennai. Der er altid plads til en mere – og det bliver spottet med det samme at jeg måske ikke helt ved, hvad der skal foregå. Men der er altid nogen der kommer, forklare, inviterer ind i fælleskabet: forklarer hvor man skal være, hvordan dansen er, hvad der bliver sagt. Smilende og velkommende. Det er virkelig dejligt.

Jeg er sikker på, at listen kunne være meget længere. Men det var altså lige de første 10 ting der faldt mig ind.