Nazaré 2
– Eller når vejret driller
Da vi flyttede til Porto, fortalte de lokale os at vinteren i Porto var meget våd og grå. Sidste år var det overhovedet ikke tilfældet. Solen skinnede, der var lunt – først på foråret kom de første tørkevarsler – og sommeren igennem hørte vi om skovbrande, som vi kunne lugte når vinden var i den rigtige retning.
I år føles det noget anderledes. Vi får meget vand. Det regner en del meget af tiden – og har gjort det i nogle uger nu. Her er stadig lunt – omkring 15 grader, så når regnen stopper og solen skinner, kan vi stadig sidde ude og drikke kaffe eller spise frokost. Eller gå ture i skøn frisk luft.
Regnen har drillet mig lidt på vores ture. Jeg har besluttet at vi skal afsted på en weekend-tur, en gang hver måned. Men vejret kan jeg jo ikke planlægge. Så vi er blevet fanget af regn begge gange vi har været afsted nu. Men jeg stadig glad for at vi får regn. Det var ikke sjovt sidste år.
Nå – turen i november gik til Nazaré, byen der er kendt for 100 fods – 30 meter – bølger. Det var så ikke i denne weekend der var rekordforsøg eller turnering. Der var rimelig vindstille, lunt – og regnfuldt. Men Nazaré kan så meget andet, i mine øjne. Jeg har været i Nazaré før, men det var Martins første besøg.
Nazaé er et skønt lille fiskerleje, hvor damerne går rundt i traditionelle kjoler (the traditional seven skirts), med et aktivt lille marked. Jeg tror at det tidligere har været en velbesøgt sommerdestination for portugisere, for der er masser af små strandhoteller – og mange, mange restauranter i alle prisklasser. Men generelt er det billigt at bo og spise i Nazaré – og kvaliteten er god.
Senere har surferene så fundet de store bølger, som fiskerne før har frygtet. Så nu er der endnu mere at opleve -og udenlandske turister kommer i hobetal for at se bølgerne og de frygtløse vovehalse, der jagter den største bølge i verden.
Vi kørte til Nazaré fredag eftermiddag, fandt vores lille lejlighed og blev installeret før vi gik en lille tur i byen og spiste aftensmad. Lørdag var det så tid til at udforske. Vi gik rundt, fandt kabelbanen op til den øvre del af byen og efter at have beundret udsigten oppefra – gik vi ud mod lys-tårnet med udsigt over surfer-stranden, bølgerne og de 8-10 surfere, der trænede denne lørdag formiddag. På vejen ud blev vi overraskede af en byge, og på trods af vandtætte jakker endte vi med våde sko og strømper. Æv
Vi fik fundet lidt læ, og hurtigt var bygen væk igen. Så vi gik ind mod byen og fandt et skønt tapassted, hvor de serverede virkelig lækre små retter. Vi fik en lokal fiskeret – som vi er overbevidste om må have være en haj. Det har vi ikke prøvet før. Men det var meget lækkert.
Bagefter gik vi tilbage i lejligheden, vi var stadig små fugtige – med våde sko og strømper. Så det blev bare til en kort gåtur langs stranden før aftensmaden – på en fiske-restaurant tæt på, hvor vi vist faldt over årets jule-portvin. Den smagte af jul.
Søndag regnede det igen – så selv om vi var et kort smut forbi den fine lille by Aveiro, med hyggelige gader, gondoler og farvede bånd, kom vi hurtigt hjem igen. Helt uden flere billeder. Måske skal jeg satse på en indendørs spa-weekend næste gang? Der er bare stadig så meget jeg gerne vil have set…
