Wǒde zhōngwén bùhǎo

“Mit kinesisk er ikke godt!”

Så er jeg igen i gang med at forsøge at lære sprog. Jeg har heldigvis noget kendskab til kinesisk fra da vi boede i Tianjin for 10 år siden. Meeeen det er godt nok langt væk. Den store (kæmpestore) forskel fra dengang i Kina til nu, i Taiwan, – er adgangen til Google Translate og de sprog-apps, man nu kan bruge for at have en daglig træning. Bliver jeg på et tidspunkt god til kinesisk? – Helt sikkert ikke! Men jeg synes, det er sjovt og jeg kaster mig igen ind i det, mest for at forstå kulturen bedre og kunne bruge helt basale fraser i min dagligdag.

Når vi bliver flyttet til et nyt land, er der i vores “pakke” et tilbud om kulturtræning og sprogundervisning (100 timer det første år). Jeg siger altid ja tak til begge dele (Martin kan aldrig finde tid til det, særligt ikke i starten, hvor der er masser at tage fat i, i hans nye stilling).

Jeg får hurtigt startet med min undervisning. Så jeg har nu fået undervisning i både kinesisk, portugisisk og tamil. Og mit ambitionsniveau og mine ønsker til, hvad jeg vil have ud af forløbet, er med tiden blevet meget mere klart. Jeg ved, at det er rart det første halve år at få en bedre forståelse af kulturen – og at få en rytme i min uge. Så en lokal, jeg kan snakke med en gang om ugen, er guld værd. Tit hører jeg mere om kultur, historie, religion og traditioner end om hvordan man konstruerer en sætning.

Engang troede jeg, at jeg hurtigt kunne lære at begå mig på et nyt sprog. Men sagen er, at jeg ved, at jeg skal videre inden for en overskuelig tidsramme. Så det skal jeg ikke. Jeg skal lære at sige tak, bestille en kaffe, sige høflighedsfraser og måske føre en kort samtale. Uanset hvad, kommer jeg til at være i flere sammenhænge, hvor fællessproget er engelsk, end i dem, hvor det er på det lokale sprog. Sådan er mit liv som udstationeret bare.

Og så tilbage til det, der er anderledes her, sammenlignet med da vi boede i Kina. Apps der kan oversætte. De lokale finder hurtigt deres telefon og oversætter det, de gerne vil sige til mig på deres telefon. De bruger oftest et program, der oversætter tale. Jeg er mere til at være forberedt på forhånd – så jeg laver små billeder på min telefon af det, jeg skal spørge om – som her, hvor jeg skal finde en transformer til mine elektriske køkkenapparater.

Men alt i alt – så er lærer jeg igen kinesisk. Min lærer er begejstret (det er de oftest i starten), jeg starter ikke fra nul – og kan finde og forstå mere end jeg troede. Der er lige det der med karaktererne (tegnene), de er jo traditionelle her, hvor de er forsimplede i Kina. Så her starter jeg lidt forfra. Men jeg genkender ordene, kender til toner og rytmerne i sproget. Og taiwanesere er tydelige i deres udtale – og utrolig tålmodige. Så alt er godt 🙂