|

Forlænget weekend – Sri Lanka

September 2025

En af de rigtig rare ting ved at bo et andet sted i verden er, at ens udgangspunkt er et andet – for at opleve nærområderne og de steder der er tæt på. Sri Lanka ligger sådan cirka 450 km fra os, og kan faktisk nåes med bus og færge (hvis man er meget eventyr-lysten og har mere end 12 timer til det).
En lille flyvetur på en times tid kan også gøre det – fra Chennai til Colombo, så det kan gøres på en weekend.
Og da vores meget gode australske venner, som vi delte vej og liv med i Kina skulle på ferie på Sri Lanka, var det oplagt at tage en forlænget weekend og følge med på deres planlagte aktiviteter. Det blev der nogle skønne dage ud af.


Vi tog afsted fredag, og blev hentet i Colombo af den chauffør jeg havde booket hjemmefra. Jeg var ikke helt tilfreds med hverken chauffør eller bil, men til transport fra sted til sted var det OK. Vi kørte i 4 timer til Yala, der ligger på den sydøstlige del af Sri Lanka.
Her ligger Yala Nationalpark, som vi besøgte meget tidligt lørdag morgen. Der er indgang til parken 2 gange om dagen – tidlig morgen eller eftermiddag. De åbner kl 06, frokostpause på 2 timer, hvor alle biler skal være ude – og så lukker parken kl 18. Det giver også dyrene lidt ro. Vi havde valgt morgen-turen, så tidligt afsted og så kørte vi rundt i parken.

Martin havde lige dagen før drillet mig med at jeg er ved at blive blind (en anden historie – men alderen trykker og jeg har fået briller, læsebriller er ikke helt nok mere). Men det måtte han bide i sig, da jeg var dyre-spotteren i bilen. Vi fik set elefanter, aber, krokodiller, vandbøfler, en masse påfugle – og vi var kun 2 biler (ud af 18) der fik set en jaguar denne morgen. Den spottede jeg (og råbte “stop stop – tilbage tilbage”!). Fantastisk oplevelse – vi var meget heldige og fik set meget “alene” uden andre biler omkring os.

Lørdag til søndag var ren afslapning – vi flyttede hotel til Weligama, den sydlige del af øen (hvis man sejler lige ud ender man på Antarktis. Skønt badevand, gode drinks, dejligt hotel.

Søndag til tirsdag var vi i Galle (en by grundlagt – eller navngivet af portugiserne, der var den første koloni magt i Galle – efter den portugisiske hane “Galo”), på den sydvestlige del af Sri Lanka.

Søndag var vi på byvandring inden for murerne ved Galle fort, der stadig er en kæmpe bymur omkring byens midte. Vi lærte om de skiftende kolonimagter – Portugiserne i 150 år, så hollænderne i 150 år – og til sidst englænderne i 150 år. Vi hørte også om, hvordan bymuren havde beskyttet byens beboere mod tsunamien i 2004, hvor vandet steg med mere end 4 meter på 20 minutter.

Endelig hørte vi om cricket og besøgte byens cricket klubhus – til stor begejstring for vores australske venner. Heldigvis skulle vi ikke se en kamp, og når nogen er begejstrede og passionerede, følger jeg altid med. Vores guide var god – og det var en spændende eftermiddag.

Fun fact – mange srilankanere har portugisiske efternavne, for hvis man konverterede til kristendommen fik man “i gave” et efternavn (og sikkert mange andre goder) under den første kolonimagt.


Mandag havde vores venners meget søde chauffør fundet en kanel-farm vi kunne besøge. Jeg havde selv søgt, og fundet et meget turistet og dyrt sted, men det havde desværre lukket, men alternativet her vidste sig at være meget bedre. Besøg her kostede 10 kr. per person. Vi havde en personlig guide, som vidste frem i plantagen, i “produktionen” og fortalte om alle processerne.

Endelig kom vi til den lille butik, hvor Martin sørgede for at støtte foretagendet – alle får kanel (i en eller anden afskygning) i julegave, så ved I det. Et rigtigt spændende besøg, som var mit ønske – tak Raja for at finde det. Jeg har fået Rajas kontaktoplysninger, så ham skal jeg have fat i næste gang vi skal afsted.

Alt i alt en perfekt weekend med gode venner, drinks, afslapning og masser af oplevelser og indtryk. Og så nemt at komme frem og tilbage. Det bliver ikke sidste gang vi tager afsted til Sri Lanka, nu er appetitten vækket – og der er meget mere jeg gerne vil se og opleve i dette dejlige land. Vi har jo kun fået set lidt på den sydlige del, så der er masser mere at se. Og fik jeg sagt, at vi fik sovet uden at vi kunne høre nogen biler dytte? Bare mørke og ro – og bølger. Ahhhh…

Lignende indlæg

  • |

    Trankebar

    Tarangambadi – Landsby i Tamil Nadu og tidligere Dansk handelsstation. “Every Danish people has to visit Trankebar, Madam” – sagde Balaji (vores chauffør) til os et stykke tid efter vi var ankommet til Chennai. Han har kørt for danskere i mange år, så han ved nok, hvad han snakker om. Vi fulgte det gode råd…

  • |

    Guimarães

    10.-11. december 2022 Årets sidste weekend getaway, gik til Guimarães, 30-45 minutters kørsel fra Porto. I denne del af Porto har der tidligere været meget tekstil-produktion. Nu er en del blevet flyttet til østen. Men der er stadig flere fabrikker – og dermed også fabriksudsalg, hvor det er muligt at få gode varer til en…

  • |

    Nazaré

    Roadtrip, store bølger – og Aveiro. Jeg har kæmpet lidt med at tage mod til at køre i bil her i Portugal. Portugiserne kører noget “uorganiseret” – i hvert fald har jeg svært ved at gennemskue hvad reglerne er her, særligt i rundkørslerne. Til gengæld er de utrolig overbærende, jeg oplever sjældent nogen der dytter…

  • |

    Weekend i Beijing

    Fodbold og hygge I weekenden tog vi mod Beijing fordi Martin og Leonora havde fået billetter til “El Classico” – fodboldkamp mellem Argentina og Brasilien på Kinas national stadium, The birds nest. Desværre kunne der kun findes to billetter, så Valdemar og jeg havde fået billetter til et kung fu – akrobatik show. Martin havde…

  • Trafikken

    Biler, motorcykler, tuk-tuks og busser i en endeløs strøm. Der er altid trafik på vejene her. Bland så oksetrukne kærrer, festivals-optog og evigt metro-byggeri oveni mixet.. Man bør forberede sig på at skulle udvise tålmodighed og altid regne med, at det at komme frem her i Chennai kan tage tid. Selv relativt korte afstande kan…

  • |

    Indisk mad

    Hvordan går det egentlig med det der Indiske mad, Kirstine? Ja, jeg er jo ikke den der er kendt for at have en høj tolerance for stærk mad. Jeg elskede at bo i Portugal, hvor intet var stærkt, men til gengæld utrolig delikat, med sans for detaljerne i de gode og friske råvarer. Jeg udviklede…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *